Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Suffolk gik.
Kongen gik hen til Wyatt og lagde sin Arm om hans
Hals. »Ham kan du nok ikke lide, lille Thomas!«
»Nej,« sagde Wyatt.
»Det er ogsaa en led Karl,« sagde Kongen, »men vi
har Minder sammen fra Ungdommen, og du ved, jeg er
trofast. Gammel Kærlighed ruster ikke. Vel! Det er
derfor, du prøver at værne Skøgen. Hvad? Men det nytter
ikke, lille Thomas. Hun er fældet. Marc har tilstaaet.
Norreys skal nok give Køb og Rochford ligeledes. Lille
George er vel halstarrig, men han skal give Køb. Tænk
at attraa sin egen Søster! Havde du troet det om vor
George?«
»Det er Løgn,« sagde Wyatt kort.
»Hvad siger du?« sagde Kongen med en let Rysten i
Stemmen. »Vil du ogsaa i Tower, lille Thomas?«
»Det bestemmer Eders Naade, ikke jeg.«
Kongen sad tankefuld med Haand under Kind.
»Thomas,« sagde han, »jeg havde bestemt, at du skulde
holdes udenfor denne Historie. Ser du, jeg kan bestemme
saadan noget forud; men er en Gang Bolden sat i
Bevægelse, kan jeg ikke standse den. Jeg dømmer ikke, det
gør Rigets Domstole, og jeg blander mig aldrig i deres
Domme. Altsaa, faar Domstolen fat i dig, Thomas,
slipper du ikke, det kan jeg sige dig. Jeg vilde selvnødigstaa
for en Domstol i dette Rige, mine Dommere er skam
nidkære, og retfærdige er de ogsaa. De dømte dig! Men før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
