Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Kongen havde atter taget Plads og sad i dybe Tanker
med Hovedet lænet til sin Haand .
»Der er noget i det, du siger — der er noget i det. Jeg
har selv tænkt derover; det er aldrig en Hæder at bære
Horn, selv om de er forgyldte. Og hun kunde jo skaffes
tilside. Men hun er ond, du, det er Sagen. Hun har
forfulgt stakkels Mary og Henry, min Søn, med Gift — hun
har maaske været den, der voldte Katharinas Død.
Dette med Giften kunde bruges, men nej — nej. Det andet
er langt bedre.«
Ja,« sagde Wyatt, »det med Giften, som Eders Naade
siger, er værre; thi det vil gaa Eders Naades Ære
nærmere endnu! Men naar I vil lytte til mit Raad, saa er der
endnu en Udvej.«
»Hvilken?« sagde Kongen og saa hastigt op.
»Annas Flugt, hendes Forsvinden i Nattens Stilhed.
Rygterne svirrer nu i London; de vil faa Næring, vokse,
dale og dø, som Rygter gør. Marc er fængslet; det er en
slet Knægt, lad ham døje Fængslet. Norreys er fængslet,
lad ham forblive i Fængslet en Stund. Hvad Rochford
angaar, da ved Rygtet endnu intet om ham; naar han
erfarer, at Anna er i Sikkerhed, vil han falde til Føje og
bøje sig.
Anna selv er jo endnu fri og intet Skridt er taget mod
hende.«
»Men hvorledes skal hun komme bort?« sagde
Kongen tankefuld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
