Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
»Jeg skal besørge dette!« sagde Wyatt, »endnu i
denne Time, om I vil det saa?«
»Jeg vil tale med Cromwell,« sagde Kongen og gik
mod Døren.
»Nej!« raabte Wyatt. »Nej. Han raader Eder derfra.
Stol i denne Sag alene paa mig. Det gælder Eders Ære.
I kan ikke for Folket staa som en Hanrej, og I kan hver
Dag, I vil, blive en fri Mand, thi Eders Ægteskab med
Anna kan opløses, enten som Følge af hendes
Forlovelse med Northumberland eller, om I vil det, fordi I
ikke erhvervede den Tilladelse, der søgtes, til at ægle
Anna trods Eders Forhold til Mary Boleyn.«
»Tænker du mest paa min Ære eller paa Annas
Frelse?« spurgte Kongen med et usikkert, lurende Blik.
»Mest paa Annas Frelse,« sagde Wyatt fast, »thi
Kongens Ære er, naar alt kommer til alt, højt hævet over
Samtidens Dom, og paa Efterslægtens lægger jeg ingen
Vægt. Den hævner sig dog paa de mægtige, som
Samtiden ikke kunde naa.«
Kongen faldt i Tanker.
Wyatt knælede for hans Fod. »Giv mig en Ring, Eders
Naade, og lad mig nu i denne Time ride til Greenwich.
I vil da aldrig mere høre om Anna Boleyn; dyb Stilhed
vil sænke sig over hendes Navn, Samtiden vil glemme
hende, og Eftertiden vil staa overfor en Gaade, den ikke
mægter at løse «
Palle Rosenkrantz: Anna Boleyn. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
