Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Pludselig foldede hun sine Hænder om lians Nakke,
drog hans Hoved mod sit og trykkede et Kys paa hans
Læber, et Kys, der brændte som Ild.
»Elsker du mig Thomas som i vore Ungdoms Dage?«
Ilden i hendes Blik slukkedes, før Svaret kom over
hans Læber. Hendes Arm sank slapt ned, det var som
brast en Stræng i hendes Hjerte.
»Giv mig Kongens Ring, Wyatt,« sagde hun vemodigt,
»lad mig se, om du taler Sandhed.«
Wyatt rakte hende Ringen uden at tale; hun greb
den, og inden han havde forstaaet, hvad hun vilde,
slængte hun Ringen med et Kast gennem det aabne
Vindu ned i Slotsgraven, bvor den slog mod Vandet med
et let Plask og sank til Bunds i Dyndet.
Wyatt foldede sine Arme over Brystet og stirrede
længe og tavs paa hende, som hun stod foran ham
blussende, med bankende Barm.
Saa sagde han: »Som du vil, Anna, med Kongens
Seglring har du beseglet din Lod og min. Saa følges vi i
Døden.«
Anna rystede paa Hovedet. »Nej, Thomas, du skal
leve for din Søn og din Gerning, leve lykkelig og rig ved
din Konges Naade, hvilken Lod, der end bliver min.«
»Du tager fejl,« sagde Wyatt rolig.»Ringen, du kastede
i Graven, var mit Liv. Kongen gav mig den for at føre
dig bort, men sagde tillige, at lykkedes det mig ikke,
maatte jeg undgælde med mit Liv. Det lykkedes ikke,
saa faar jeg undgælde.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
