Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
de, at hun vilde dø som Helgen, om hun døde, at der ikke
vilde falde Regn, før Towers Porte aabnede sig for
hende. Hun stolede paa sine Biskopper, paa dem, der med
hende delte de nye Anskuelser, der var trængt frem fra
Wittenberg, og mest af alle paa sin fuldtro Ven,
Erkebispen af Canterbury, Thomas Cranmer.
Navnet Martin Luther staar brændt med evig lysende
Skrift i Slægtens Historie; med dyb Vemod nævnes
Navnet Johan Huss; om Zwinglis blodbestænkte Navn
samles en trofast Skare, og med Ærefrygt bøjer en Kreds af
Tidernes bedste sig for Calvin. I Midlothians Hjerte
mellem skotske Bjerge og Aase lever Beretningen om John
Knox, og danske Digtere synger om den liden Plovdreng,
der sang under Sky paa Tave Bondens Ager.
Om alle disse Navne staar Strid, men selv en sildig
Efterslægt erkender deres Vægt. Der er ét Navn, knyttet
til Sagaen om »den nye Lære«, et Navn, der dukker frem
i hver Englænders Minde, naar han aabner Bønnebogen,
der for de troende bygger Bro fra Forkrænkeligheden
til Evigheden.
Det Navn er Thomas Cranmer.
Det lyder intetsteds, end ikke i hans Fødeland med
Fanfarens Klang, men der har været Slægter, der
elskede dette Navn. Der tændtes en Martsdag i London et
Baal om en Mand, der Apostlen Peter lig trende Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
