Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Bøn for hans Frelse, — og veg, bøjet under Vægten af
det, han maatte øve.
Hans Navn lyser ikke, hans Fjender gennem Tiderne
har let Spil med hans Rygte, men hans Hjerte var
kærligt, og hans Liv var fromt og rent, ligesom han til sin
Martyrdød blev sit Livsmaal tro.
Cromwells Bud havde allerede den 2. Maj kaldt
Cran-mer til Lambeth, skraas over for Tower, hvor Anna sad
i sit Fængsel. Her skrev han det Brev til Kongen, som
endnu er bevaret, og hvor han tvivler om Dronningens
Skyld og anraaber Kongen om Naade — det eneste
skriftlige Vidnesbyrd gennem Tiderne om, at den ulykkelige
Dronning havde en Ven. Til dette Brev maatte han
samme Dag føje en Efterskrift, inden Cromwell gav det i
Kongens Hænder, en Efterskrift, der lyder saaledes:
»Efter at jeg har skrevet, sendte Kansleren Lord
Oxford og Sussex samt Lord Kammerherren Bud til mig
at møde i Stjernekammeret ogerklærede der til mig
saadant, som Eders Naade ønskede, at jeg skulde vide. For
dette er jeg Eders Naade taknemmelig. DisseMændvil
berette, hvad der blev talt mellem os. Jeg er dybt bedrøvet
over, at saadanne Fejltrin kan bevises mod Dronningen,
som de fortæller.«
Den eneste Ven var et Siv. Bunden ved Løfter om kun
at berede Anna til Døden og ikke løfte en Haand for
hendes Livs Frelse, traadte Erkebispen af Canterbury
over Towers Tærskel for at lære Anna Boleyn at dø, ikke,
som han havde haabet, for at frelse hendes Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
