Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
lie ske, og det sømmer sig ikke for os at ville bøje hans
Hensigt. Men dette lover jeg dig, at saa længe min Røst
kan hæves for dig, vil jeg ikke tie. Du ved som jeg, at
den, Kongens Vrede efter Guds Førelse har ramt, tør kun
siole paa Gud og maa være beredt til at forsage denne
Verdens Herlighed. Men er du.brødefri, som du siger,
og som Gud indgiver mig, at jeg skal tro, da vil jeg
værne dig. Ophøje dig til Jordens Glans kan jeg ikke. Dit
Fald er besluttet, jeg vil ikke vække selv den spædeste
Spire af Haab i dit Bryst. Kongens Villie er fast, for den
maa han staa Herren sin Gud til Regnskab, Herren, som
gav ham Magten over de jordiske Ting, Herren, som ene
staar over Fyrster.
Men dit Liv kan frelses. Betro mig alt, hvad der
tynger dit Sind. Sig mig alt, saa jeg rustet kan træde i
Skranken for dig og bevare dit Liv, saa du kan finde din Gud
i Løndom og leve ham til Behag langt borte fra alt, hvad
der hidtil har draget dig fra ham, langt borte fra denne
Verdens Larm og Fristelser.«
Fængslet sluttede Anna i sine kolde, stærke Arme;
glemte var de stolte Ord, hun talte til Wyatt, glemt
hendes Trods, hendes Tro paa Retfærdighed. Kun en
eneste Tanke bævede i hendes Hu — Livet, Livet, at
leve om end i Rigets mørkeste Afkrog, ja selv langt borte
fra den fædrene Jord — blot leve! —
Da Erkebispen af Canterbury forlod hende, var hun
roligere; hun talte med sine Vogtere om alt, hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
