Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Kongen nikkede. »Rejs Eder og gaa, Lord Wiltshire.
I er en bedre Undersaat end Fader. Jeg skal erindre
dette!«
Jarlen knælede endnu. »Og Eders Majestæt vil ikke
tage Eders Naade fra mig?«
Kongen rystede paa Hovedet. »I er mig lige saa kær,
Lord Wiltshire, som I altid har været, og jeg vil give
Eder en Lejlighed til at vise Eders Troskab. I skal
lægge Eders Arbejde i Udredningen af disse skændige
Forræderier. Og dermed være I Gud befalet!«
Wiltshire gik. Kongen vendte sig mod Cromwell og
sagde med et haanligt Smil: »Kender I noget Dyr, der
ofrer sine egne Unger?«
Cromwell svarede: »Jeg har hørt, at Soen stundom
æder sine Grise, naar den er forsulten. For at beholde
sit Guld og Gods aad Lord Wiltshire sikkert sine egne
Lænders Frugt.«
Kongen rejste sig. »Cromwell, lad denne usle Karl
gøre al den Tjeneste, kan kan, saavel ved Forhør som
ved Domfældelse af de anklagede. Det vil gøre et
gavnligt Indtryk at se den værdige Abraham jage Kniven i
sin Isaks Hjerte. Og derefter er Lord Wiltshires Vise
ude, lad ham beholde sit Gods, men stryg ham af
Raa-det. Den Karl er for modbydelig!«
Kongen lagde Armen om Cromwells Hals: »Naa,
kære Ven, har I opdaget mere?«
Cromwell rystede paa Hovedet. »Marc fastholder sin
Tilstaaelse, alle de andre nægter.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
