- Project Runeberg -  Kongelig Elskov : Anna Boleyn : historisk Roman fra Renæssancetiden / II /
208

(1904-1905) Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

Tro paa deres Sandhed. Et enkelt Anklagepunkt vilde
have vundet fuld Tiltro, men paa en saadan Sum af
Skændsel kunde Folket ikke tro.

Hver Mand i London vidste, at Kongen elskede Jane
Seymour, de havde set ham færdes i lystigt Lag, og om
Natten havde de hørt Musikken fra hans Baad, naar han
fra muntre Glædesfester lod sig ro hjem til sit Palads.
Hans kongelige Legeme syntes at lide vel.

Mange medlidende Blikke vendtes mod den anklagede
Dronning, der bleg, men ubevægelig, sad for sine
Dommere med hævet Hoved under den forfærdelige Anklage.

Hales fortsatte nu med et skarpt Foredrag for at støtte
Anklagen. Mængden ventede Vidner, men ingen Vidner
blev fremført. Kun dyngedes Anklage paa Anklage.

Saa traadte Cromwell frem, og gennem Mængden lød
en dæmpet Knurren. Mester-Sekretæren bøjede sig mod
Senescallen og fortsatte Hales Angreb paa den værgeløse
Dronning. Han tilføj ede nyeAnklager. Han sigtede
Dronningen for at have givet Norreys nogle Kapsler for
dermed at bevirke Dronning Katharinas Død og for at have
forsøgt samme Plan mod Mary.

Cromwell vidste, at dette Rygte havde levet i Folket,
og han vilde nu bruge det for at berøve den anklagede
Dronning dets Medfølelse. Han tilføjede, at Dronningen
havde talt foragteligt om Kongens ophøjede
Digterværker, og at hun havde vist, at hun var træt af ham. —

Endelig tav Anklagerne, og Hertugen af Norfolk
hævede atter sin Røst:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongelskov/2/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free