Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
»Anna, Dronning af England, hold op din Haand —
er du skyldig i disse højforræderiske Handlinger i Art og
Form — er du skyldig eller ej ?«
Dyb Stilhed hvilede over Hallen. Dronningen rejste
sig og bøjede sig dybt mod sine Dommere.
»Nej,« lød hendes faste og klare Røst. »Nej, my Lord,
i ingen af disse Handlinger er jeg skyldig. Tillades det mig
at forsvare mig?«
Norfolk svarede: »Dit Forsvar er din Ret efter Rigets
Love.«
Saa talte Anna dæmpet, beskedent, men fast, med
hævet Hoved, og der lød en dæmpet Hvisken: »Hendes
Aasyn er som en brødefri Kvindes — den, der saaledes tør
se paa sine Dommere, kan ikke være skyldig.«
De enkelte Beskyldninger kendte hun ikke. Hun
kunde ikke nu paa staaende Fod modsige hver enkelt.
»Herre,« sagde hun, »jeg ved først nu, hvorfor
jeganklages; jeg mægter ikke at tilbagevise alle disse
Anklager, hvoraf enhver eneste, om den var sand, var nok til
at dømme mig. Man beskylder mig for at have været min
Husbond og Konge utro. Ingen Undersaat har været sin
Konge, ingen Hustru sin Husbond mere tro, end jeg
min ophøjede Herre. Jeg kan jo ikke bevise dette, men
mine Anklagere har intet bevist. Og alle I, som her hører
mig, vil I tro, at jeg skulde have givet mit Legeme hen
til ulovlig og skamløs Brynde, medens jeg bar min
Konges Barn under mit Hjerte paa fjerde Maaned, ja at jeg
Palle Rosenkrantz: Anna Boleyn. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
