- Project Runeberg -  Kongelig Elskov : Anna Boleyn : historisk Roman fra Renæssancetiden / II /
212

(1904-1905) Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

Fra Hallen hørtes Mængdens Summen og Larmen —
med Klirren af Vagtens Hellebarder.

Saa talte Lord Morley, Rochfords Svigerfader,
henvendt til Kansleren Thomas Audeley: »Forinden
Dommen afsiges, bør vel Dronningen rettelig lægge sin
Krone i Rettens Haand og berøves sine Titler!«

Kansleren bevægede Hovedet let.

»Vi er vel enige?« lød atter Suffolks Stemme.

Dyb Taushed.

»Vel,« sagde Hertugen, »det er overflødigt at tøve
længere. Kom, lad os gøre vor Pligt!« —

Da Døren til Hallen aabnedes, vendtes alle Blikke mod
de indtrædende. Suffolk vekslede et Par Ord med
Norfolk, der samtalede kort og dæmpet med Cromwell.

Cromwell nikkede med Hovedet og vinkede ad Sir
William Kingston.

Anna var dødbleg, hun holdt sit Aandedræt, og de
nærmest staaende saa, at hun skælvede.

Saa lød Hertugen af Norfolks Stemme: »Anna,
Dronning af England, som for mig staar! Før dine
Dommeretaler, opfordrer jeg dig til at lægge i Sir William
Kingstons Haand Kronen, du bærer, og forkyndes dig herved
i Kongens Navn, at alle dine Titler, først og fremmest
Titlen som dette Riges Dronning, men dernæst Titlen
af Markise af Pembroke og Prinsesse, givne dig af
Kongen, fratages dig herved i Kongens Navn!« —

Anna rejste sig og løftede Kronen fra sit Hoved, rakte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongelskov/2/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free