Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
lagt hans Død, det vil ingen tro — ingen af alle, der her
er til Stede. At jeg skulde ville ægte en af de ulykkelige
— hvilken? Hvem af dem kunde yde mig saadan Ære
og timelig Fordel, som Kongen over dette mægtige Rige,
der af mit Legeme har en Datter?
Hvad skal jeg sige mere? — Peerer af England, I, der
har aflagt Ridderløftet at værne de svage og ære
Kvinderne, i Eders Haand lægger jegmin Skæbne. I faar
fælde Dommen over mig.«
Anna bøjede sig atter mod Dommerne og tav.
Der gik en Mumlen gennem Hallen. Hendes Ord var
faa, mange havde ikke hørt dem, men hendes Stemmes
Klang, hendes Blik, hendes Ansigts Ro og Højhed, alt
vidnede for hendes Uskyld, og mod hende vidnede kun
Marc Smeatons aftvungne Tilstaaelse og den utugtige
Lady Rochfords forsmædelige Anklage mod sin Mand.
Ingen Vidner var til Stede.
Ingen troede paa Dronningens Skyld, og alles Blikke
hvilede paa de høje Peerer, der trak sig tilbage for at
raad-slaa.
Annas Død var forud bestemt. I dyb Taushed stod de
26 Dommere i Kamret bag Kongshallen. Hertugen af
Norfolk var ikke til Stede. Suffolk tog Ordet, og vendt
imod sine Standsfæller sagde han dæmpet: »Hs. Naade
Kongen venter, at hans første Adelsmænd gør deres
Pligt!«
Ikke et Ord lød til Hertugens Tale. —
14»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
