Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Dog Gud forunde dem og mig at mødes i hans Himmel
i evig Glæde for der at bede for Kongen og for Eder alle!«
Anna tav og vendte sig mod Sir William Kingston,
der stod beredt til at føre hende tilbage til Fængslet.
Værdig, med hævet Hoved, som hun var kommen,
gik hun over Gulvet; hendes Blik svævede frit og roligt
over de forsamlede, og alles Hænder straktes imod
hende. For første Gang hørte Anna dybt fra alle
Englænderes Hjerter et »Gud velsigne dig« ærligt ment,
halvkvalt af Graad. Hun herskede ikke mere over disse
Mennesker som Dronning, men i deres Hjerter havde hun
taget sin Plads. Ingen, der denne Time havde set og hørt
Anna Boleyn, glemte hende nogensinde.
Selv hendes bitreste Fjender elskede hende i denne
tavse Stund.
Døren faldt i efter hende. Saa hørtes pludselig et
dumpt Fald, og alles Øjne rettedes mod Skranken, hvor
Dommerne sad.
Henry Percy Jarl af Northumberland, Annas
trolovede Brudgom i de unge Aar, der nu havde dømt hende
til Døden, var styrtet bag over fra Dommersædet, hvor
han sad, sandseløs, ramt af et Slag.
Jarlen blev baaret ud, til Sygelejet, for aldrig at rejse
sig mere. —
Men forvirret klang Støjen fra den tætte Forsamling,
til Høvedsmanden med Malmrøst forlangte Stilhed.
George Rochford skulde føres for sine Jævninges Dom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
