Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Selv SufTolk, der nølende havde taget Ordet ved
Domsafgørelsen over Anna, tav. De yngre Lorder hævdede
med Iver, at Rochford maatte frifindes, og selv hans
Fjende, hans Svigerfader Lord Morley, maatte give dem
Ret. Rochford kunde ikke dømmes.
Cromwell stod tavs i en Krog; frifandt de Rochford
nu, da Anna var dømt, vilde Spillet være tabt, og han
selv vilde falde som det første Offer for Rochfords Hævn.
Den unge Lords Blik brændte endnu paa hans Pande.
»Mylords,« sagde han. — »Lad gaa, at I ikke kan
dømme Lord Rochford for Blodskam og Krænkelse af
Rigets Dronning. Døm ham for Højforræderi. Hans
Handling i Retten, da han oplæste hin Seddel og
haane-de Kongen, fortjener Døden. For dette kan I dømme
ham, Kongen til Villie. I har dømt hans Søster, og ikke
en af Eder er sikker for hans Hævn, om han lever.«
Englands Peerer dømte Lord Rocheford tilDøden som
Højforræder, den samme barbariske Dom, der var
fældet over hans Venner. Han hørte smilende sin Dom —
han havde ventet den, sit Forsvar til Trods.
»Mylords,« sagde han, »jeg dadler Eder ikke. Jeg har
set Døden under Øjne paa Valpladsen; jeg ved, at der
gives en anden Valplads for Statsmænd og Kongens
Tjenere. Vi har redet et Dystridt, I og jeg, »en foule«; mod
Ridderskabets Love var I seks og tyve mod én, men det
var et Dystridt lige fuldt, og Kongen sad og saa til.
Mylords, min Landse er splintret, jeg styrter selv af Hesten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
