Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
og Faldet er Døden. Det ved enhver, der vover Dysten,
at Døden kan blive Dystens Udfald.
Det ved ogsaa jeg. Farvel, Mylords, og tænk paa mig,
naar I rider i Skranken i Dage, der kommer.
Jeg har kun en Bøn til Eder, eller rettere til min
Konge. Naar vi af Rigets Adel rider Turnerings Ridt, er det
Folket uden for vor Skranke, der betaler. Jeg faldt,
før jeg kunde betale min Gæld. Bed Kongen betale den
for mig. Jeg vil nødig dø, før hver har faaet sit, og det
gælder kun en ringe Sum. Betal min Gæld, som jeg
betaler min Syndeskyld til Gud ved min Død. Døden har
jeg ærlig fortjent, og mere har jeg ikke at sige.«
Lord Rochford førtes bort, og de, der havde væddet
paa hans Frifindelse, tabte deres Penge; men de, der
vandt, syntes dog ved dem selv, at de hellere vilde have
tabt det tidobbelte, naar blot Dommen havde været en
anden. Dog Pengene beholdt de.—
Den 17. Maj førtes Rochford, Weston, Brereton,
Norreys og Marc Smeaton til Skafottet. Kongen havde vist
dem alle den Naade at ændre den grufulde Dom til
simpel Henrettelse ved Øksen. Marc Smeaton, der, som en
ufrels Mand, skulde have været hængt, nød, fordi det
var for kostbart at rejse en ny Galge paa Tower Hill, den
for hans Stand sjældne Ære at dø som de adelige
dødsdømte for Øksen. Det var ikke noget usædvanligt
Skuespil, men mange var til Stede for at se dem dø. De døm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
