Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
te vidste, hvad det gjaldt. Døden paa Skafottet for
Folkets Øjne var en Udmærkelse; det gjaldt at føre sig stolt
og strunk, at tale værdigt til Mængden, saa Rygtet kunde
gaa mellem Folk om, hvor smukt og fornemt de
henrettede havde taget Afsked med Livet, og deres kloge Ord
bevares i Mængden. Det gjaldt om ikke at tirre Kongen,
thi Lønnen derfor var, at de efterlevende berøvedes alt,
og at de henrettedes Hoveder sattes paa Stager. Det var
uværdigt at anklage Kongen og Rigets Domstole, og
desuden vidste Folket paa en Prik Besked om Dommens
Retfærdighed.
Men smukt og værdigt skulde Ridderne dø under
Mestermandens Hug.
Rochford stod først paa Skafottet, som altid med
hævet Hoved og frejdigt Blik. Han talte til Folket, og hans
Ord var disse:
»Maisters, jeg er kommen herhid ikke for at prædike
for Jer eller holde en Tale, men for at dø, som Loven
har bestemt det, og for Loven bøjer jeg mig. Jeg
ønsker Jer alle og særlig mine Venner ved Hove, at I vil
sætte Jer Lid til Gud og ikke til denne Verdens
Forfængelighed; havde jeg gjort det, tror jeg nok, jeg vilde have
været i Live med Eder. Jeg beder Eder ogsaa hjælpe til
Guds Ords rene Forkyndelse. Jeg har været ret flittig
til at læse det og til at fremsætte det rent, og derfor har
jeg maattet høre en Del. Havde jeg været lige saa flittig
til at agte derpaa og leve derefter, som jeg var til at læse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
