Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Saa vendte Troens Forsvarer sig bråt og forlod
Cromwell. —
Den 18. Maj Klokken 9 skulde Henrettelsen foregaa.
Erkebispen erfarede Kongens Villie og brast i Graad.
Han begav sig straks tilTower, og da han indlodes i
Annas Fængsel, læste hun i hans Aasyn sin Dom.
Hun greb hans Haand og hviskede: »Jeg skal altsaa
dø?«
»Ja,« hviskede Cranmer.
Saa brast hun i Latter, en vild, fortvivlet, skingrende
Latter, et Anfald som de tidligere, men stærkere end
nogensinde før.
Erkebispen knælede ved hendes Leje og bad.
Timerne gik; hun holdt hans Haand i sin. Han havde
taget Plads paa Løjbænken og talte til hende, som han
saa ofte før havde talt om Guds Naade og det evige Liv.
»Datter,« sagde han, »Livet hernede er kun en kort
Vandring efter Guds Villie, og i Himlen er vort
Borgerskab. Vi Menneskerfrygter Døden ogflygter forden,men
Daarer, som vi er, glemmer vi, at selvom vi flygter for den,
iler vi den imøde. Hver Vej, vor Fod træder, fører imod
den. Og vi bør vide, at Døden kun er en Port,
hvorigennem Vejen gaar for den, der frygter Herren og tror paa
hans Søn og den hellige Aand.«
Og Biskoppen fortalte hende, hvorledes de troende
flokkedes om Ordet, hvorledes en Bibel i det engelske
Sprog, tilegnet hende, skulde sprede Kendskab til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
