- Project Runeberg -  Kongelig Elskov : Anna Boleyn : historisk Roman fra Renæssancetiden / II /
231

(1904-1905) Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

231

rene Lærer over alt Folket, hvorledes hendes Navn
vilde blive et Samlingsmærke for de troende, og hvorledes
hendes Død vilde sone alle hendes Synder i Folkets
Minde.

Annas Blik hang ved hans Læber: det var jo den
eneste Trøst. Hun skulde altsaa ikke dø, men ved
Døden skulde hun netop leve. Fra sit Fængsel skulde hun
befries, hun skulde se den højeste i al hans Herlighed.
Gennem Fængselsopholdet var hun vel forberedt.
Skriftens Ord lød i hendes Øren, og hun samlede al sin Kraft
for at kaste sig i denne sidste skærmende Favn, der
skulde tage hende og føre hende over Døden frem imod
Livet.

Sandheden var jo dog den ene, at Jesus, Guds
enbaar-ne Søn, var død, for at alle, der troede paa ham, kunde
have det evige Liv. Og mod dette evige Liv var
Jordelivet for et Sekund at regne.

Anna klyngede sig til Troen med alt, hvad der levede
i hende. —

Og Erkebispen talte om Døden.

»Datter,« sagde han, »for den, der ikke har forstaaet
Guds Villie med os, er Døden Rædslen; ja, der gives selv
dem, der tror, at den er intet, det store Mørke. For os, der
har set Herren, er Døden Befrielsen til den evige
Salighed. Tænk dig en Verden uden Sygdom, uden Nød,
uden Had og Vrede, hvor du mødes med alle de hellige,
om hvilke du har læst din Sjæl til Trøst. Tænk dig at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongelskov/2/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free