Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
ke. Derfor døde Guds Børn alle glade, og derfor bør
ingen af os frygte Døden, men takke Gud for hans Naade
og strække vore Arme mod vor Fader, der kalder os
hjem.
Jeg har villet forhale denne Time for dig, ligesom
Frelseren selv bad sin Fader forhale Dødsstunden, da han
vandrede herpaa Jorden. Gud har villet det anderledes,
og Guds Villie er vor Lov, for den bøjer vi os alle. Og
hør, min Datter, Guds egne Ord om vor Frelsers Lidelse
og Død. Bispen læste af den hellige Skrift.
Anna forstod det saa inderlig vel. Den hellige Skrift
var jo Floden saa dyb, at en Elefant maatte svømme
derover, men samtidig saa grund, at et Lam kunde vade
over den. Erkebispens Ord var helt klare. Alle
Mennesker havde Synd; hun havde syndet som Menneske,
Herrens Straf var over hende, men ved Frelserens Død
var hun løskøbt fra Døden, Syndens Følge, naar blot
hun vilde tro paa Jesus, og det vilde hun saa inderlig
gerne, saa varmt, saa hengivende, ikke noget somhelst
andet end tro, tro, tro!
Her paa Jorden var alle onde, selv havde hun syndet,
men denne grufulde Dom, Vanæren, uforskyldt som
der kom over hende ved en forfærdelig, uretfærdig Daad
var som alle Ulykker, der kan bryde ind over
Mennesker ; den tilhørte hendes Jordeliv, med hendes evige Liv
havde den intet at gøre. Hendes Tro skaffede hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
