- Project Runeberg -  Kongelig Elskov : Anna Boleyn : historisk Roman fra Renæssancetiden / II /
253

(1904-1905) Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253

Saa drønede Kartoverne paa Bastionen mod
Themsen, og Knaldet kastedes tilbage fraTowers Hvælvinger.
Kongen havde villet det saa — Drønet gentoges i det
fjerne og bragte Kong Henrik Bud om Annas Død.

I samme Time drog Francis Bryan til Jane Seymour
for at sige hende, at nu var det sket. Kongen ventede
hende.

Da Kanonernes Torden døede hen og Folket spredtes
for at vende hjem, gik Sir William Kingston til Wyatts
Fængsel og aabnede dets Dør. Den gamle, strængt
katolske Krigsmand var dybt bevæget.

»Master Wyatt,« sagde han, »jeg har set mange Mænd
og Kvinder dø, siden Hs. Naade Kongen gav mig den
nedrige Slutterbestilling som Tak for Aartiers
Krigstjeneste i Spanien, Frankrig og Norden. Jeg har set
Kardinalen af York, som hele Folket spottede, dø som en
Helgen i Fred med Verden og Gud og med Ord paa Læben,
der bragte Taarer i mine Øjne. Jeg har set Buckingham
dø, for ikke at tale om Sir Thomas More, der gik til
Døden som til en Glædesfest med Spøg paa Læben, men
straalende Alvor i Hjertet. Jeg har set de stakkels,
uskyldige Munke dø, idet de takkede Gud under Rædsler, der
endnu bringer Blodet til at stivne i mine Aarer. Jeg er
Soldat, ikke Slagter! Og nu har jeg set Anna Boleyn dø.
Hun sagde kun lidt, men hun vilde gerne dø.

Det er maaske ogsaa lettere, end vi allesammen tror.
Navnlig naar Kongen vil det. Og hun var jo ikke engang
rettroende.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongelskov/2/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free