Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Wyatt smilede vemodigt:
»Anna Boleyns Tro var stærk nok til at jævne hende
Vejen til Døden. Tro mig, Sir William, der skal stærkere
Tro til at leve ret end til at dø skønt.«
Wyatt var fri. Samme Dag forlod han London og
ilede til Allington, hvor han forblev til langt hen paa
Sommeren. Saa modtog han Ridderslaget af Kongens egen
Haand og drog som Kong Henriks Gesandt til Spanien.
Han havde drømt at stævne mod Syd, dragen af Eros,
den store Eros, der hersker over Verden, ja,
overGuder-ne selv ved sin udødelige Magt, en Herskermagt, han
ikke selv forstod.
Skæbnen havde standset ham paa Vejen. Nu
stævnede han atter mod Syd, ikke, som han havde villet,
mod Wittenberg, men mod Kejser Karls Hovedstad i
Spaniens Hjerte.
Han stævnede ikke mod Aabenbaringer; thi det, der
aabenbares ethvert Menneske, der higer mod at se,
havde han set i sit Fængsel i Beauchamp Tower den Dag,
Anna Boleyn døde. — Han havde lært at kende sig selv.
Og til sin Død skrev han skønne Digte; thi dertil var
han født. — Men nyttig blev han ogsaa, og derfor tilgav
Menneskene ham hans Digte.–-
Dagen efter Henrettelsen trolovedes Kong Henrik og
Jane Seymour—efter at Erkebispen af Canterbury med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
