Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ci;p.1k. - om Notgee Skribenkcre. » 43
heder i America ere jo saa gruelige, at et omhiertet Menniske maatte faae ondt at«
lcese dem, og dog skal en Corteljus kunde beskrives som en Helt og fortrefselig Mand.
Jer er end dette alt for aabenbare , og kan man ikke troe, at saadan en Skribent"
» har skrevet i anden Mening end for at skiuleFeil, om det var mneligt, og·hvisikke, ·
da at vise, at han ville have lagt sin Kaabe derover , om den havde rekket til ; saa
seer man dog hos andre anden Beskaffenhed Det er jo bekiendt, hvor mange store
Feltslag, der har staaet om Normannerne, ·og hvor meget Blekder er udflodet,
for at vise , hvor dette Folk eiede Hiemme. Aarsagen hertil synes mestendelen at
have varet denne , at det er bleven regnet som en Ære at være beslægtet med faa
mandige og kiekkeFolk. Men Æreii er saare liden , naar man seer lidt nærmere
til, thi har disse Folk forstaaet godt den Kunst at r-ove, plyndere og slaae ihiel, saa
har de og, efter Dudonis Beretning, været l·osagtige, brugt Vold imod Fruen-
timmer, for samme Aarsags Skyld ligget i Haaret paa hverandre indbyrdes, og
hverketi skaanet Ven eller Frende. Ligesotn nu en Skribent af en Slags Partisk-
hed feiler Indsigt i den rette Dyd og Ære, feiler andre den i Statskuttst og grun-
dig Politik, og deels af en overlagt Ondskab udraaber det for Ugierninger, sont
dog er en fornoden Cur i en syg Stat. Herpaa kan Kong Valdemar Christo-
pherlens, og Koiig Christian den Andens Historier tiene til Bevis. Saadan
Skrioemaade herskede meget iMunketidett. De papistiskeGeistlige lignede etSlags
Snyltegiester, der roser ikke, uden de kan fortiene en Smaus derved; men naar
saa skeer , ere de øverst-evige deri. Hvor bequeme saadanne Dommere ere, er let
at see, palt dem passer sig det bekiendte: male verum examj11at corruptus indsk-
vg lige saa ilde , som Dommeren eraminerer Sagen, naar han er underkiobts, saa
ilde gior han det og , naar han vil bestikkes, og bliver ikke.
Den Skribent er ogsaa uskikket, at forsatte noget vigtigt, som er alt for fordi oe ere
lettroende. Den , som vil indsamle et Forraad til et cBerk, maae nogenledes lettkvktldsss
værei Stand til, at domme om det, som indleveres, enten det er paalideligt eller .
ikke. iDet er sikkert nok, at, saavel i gamle som nye Underretninger findes meget,
der er bygget paa Sagn og gamle forudfattede Menitilzer, som strax svinde hen,
naar det betragtes neie. Dersom alt saadant i Fleng skulle anfores, ville Bestri-
velser over Lande være det samme, som en Bog fuld af Eventyrer, eller som det
Skrift kaldet 1001 Nat, hvor hver nyt Stykke er en nye Fabel. Partiskhed og
Lettroenhed ere for det meste lige skadelige Feil hos en Skribent , thi ved det ene vil
han ikke , og ved det andet kan han ikke see. Hvor der skrives af Partiskhed, er
han som en Slave , der maae gaae , hvor Soldaten med Flinten paa Armen forer
ham , og om der end er Sandhed iblant, bliver den allevegne mistænke; thi dette
Forsæt er indfcestet iSkribentens Sind , at alle de Bevis maa omstodes, som
gaaer imod det antagne Partie, hvor sterke de end ere , og alle de ska-l forfægtes
som ere tienlige, hvor svage de end ere. Den Lettroende ligner et Barn , der Eder
hvad der puttes i Munden, og naar det kun er smageligt for ham selv, gior han
sig ingen Tanker om, hvad det er. Lettroenhed har ingen Mistanke til Urigtighed,
allerhelst naar det stemmer overeens med den Lettroendes egne Tanker. Det er li-
gesom en almindelig Syge ibjlant dem , soiii har havt med Bestridelser over Norge
at bestille, saa at enten det angaaer Historier eller andre Bestridelser, indflyder
zz 2 , dcxi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
