Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vanskelig-
·44 . Om Meget-i Skribentere. Cap;11.
deri en Mængde Fabler og Digt, saa at end og de allerforstandigste har faldet over,
dette Sted. Aldercus lcrantzius» som selv beleer Fabelen om Haddings under-
jordiske Reise , og Viser at vore Forseedre ligesaavel som Virgjlius har kundet hitte
paa en Vei til de Desdes Boliger, troer dog selv deres Herrrier og overnaturlige
Kunster. Saa gunstig er han imod Norniænd, at han troer, at denne Ugudelighed
ved Religionens Forbedring er uddrevenz men for Finnerne gjelder ingen Undskyld-
ning, thi de maae endnu holde Kunsten iØvelfe, ret ligesom det var lettere uden
Vinger at flyve igiennem Luften , og paa nogle Minnter at være i fremmede Lande,
«end at giore en Reise igiennem Jorden. Peder Ciaufö11, der uden al Jmodfigelfe
er en god Skribent , lader sig og i denne Sag forlede af Lettroenhed Han fortæl-
ler os ingen Hererier fra Undal, hvor han selv var Præst; men fra Finmarken,
hvor han aldrig havde været, giver han udforlige Beretningerz derom siger han:
«– De ere-allesammen grumme Troldfolk, hvis Lige jeg ikke troer at have nogen-
–steds været eller endnu findes i Verden , og deres Gan gaaer iArv, saa at en
-, Slægt er sterkere og rammere i deres Troldomsknnst, end en anden, og Lapfiu-
,,nerne ere en Deel argere dermed end Ssoefinnerne,« med mere saadant. Alt
dette kommer af idel Lettroenhed Havde Autor været Præst i Fininarken, er det
venteligt, at Troldommen var og bleven derfra bortkyestz men han havde ladet sig
binde paa Ermene det selvsamme Snak, som endnuhores end og overalt iNorge.
Lettroenheden har ikke allene strækt sig til Hereriet , men den har og gaaet langt vi-
dere i de norfke Beretninger. Derfor findes nok af selsomme Historier baade om
Mennisker og.Ereaturene. Men det beste er, at de norskeFolk begynde nu at krybe
lidt frem af Moer og der hores nu ikke nær saa mange sælsomme Fabler om
dem; men Dyrene og andre Ting i Landet, ere endnu formedelst Lettroenhed i
mange Maader mere underlig anforte, end de befinder-. " Dette er at tilgive, hvor
Norge kan fremvise besynderlige Skabninger;. men naar der udgives rare Under-
retninger om dem , der ere almindelig bekjendte , er Lettroenheden for stor. Vist
nok er det, at Elima synes virkelig at gi-o«re er Slags Forfkiel i Creaturers Natu-
rel; man maa derfor enten ikke troe saa mange forsikkrede Underretninger om Ul-
vers Graadighed og Glubskhed i andre Lande , hvor af Norge ikke vel kan vise
Pr-ove, uden ved et og andet besynderligt Eretnpel, eller og maa man troe Forsikiel;
men er der et og andet fra Morge, som Climakunde forvolde, saa haves der og saadanne
Relationer, der ingen anden Grund kan have , end at det maae være en ganske nye ·
Art af Creaturer. Dog lsofes Knuden de fleste Gange, thi naar der sees lidt noiere
efter, befindes det ikkuii at være Traditioner , som ei ere nok eraminerede. End-
ikiont disse og flere Feil maa agtes ved Beskrivelser over Morge, er det derfor ikke
sagt , at her er ganske intet godt anført Saa meget er vist, at der er alt for silde
begyndt dermed, i det ringeste have vi intet gammelt af Betydning i Behold, uden
de islandske Skrifter , og et lidet fra Thore Munkii Trundhiem , og i disse Skrif-
ter er det meste historistk. Moder der end et og andets, som kan nyere i Landets Be-
stridelse, falder det ikkun saa ind af en Hendelse. Saadant et. Verk har baade
havt og hier endnu fin Vanskelighed "
J de gamle Tider har det været en Slags Mode i Nordet1, at enhver
lndvsdetud- Helt skulle faae optegiiet sine mandige Bedrifter. Dette skede, men Maaden det
skede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
