Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.11. — Om Rorges Skribentere. 42
hen, saa at de neppe blive kiendte iLandet udeni det Kald de selv ere Præster, eller
hvor- de ere Rectores, eller har anden Betienitig. I et Land af saa ulige Beskaffen-
hed som N·orge, gaaer det ikke an, at giette fra et til et andet Sted. Man kan der-
for ikke vente noget almindeligt, men maae regne dersom et nyttigere Verk at faae
specielle Efterretninger , som ere grundede paa egen Erfarenhed
»For nu at vise paa et Sted det meste som haves over Rorgek vil jeg her Skxkncucckr.
opregne og recensere saa mange Skribentere , som til deels har vceret at over-
komme, og til deels ere agtede fornødne at auf-vre; samt og hosfoie nogle An-
merkninger, hvor det :beh-oves, til Tieneste for dem, som ei kan have dem alle ved
Haandeti. Derved haves fornemmelig dette Øiemerke, forst: at samle de Underretnin-
ger, der ere , paa det at de som haver Lyst og ikke Leilighed at see, hvad der i disse
Materier er udgivet om norske Sager, kan under et Øiekiist .her have det
meste samlet deraf. Vel er det saa, at Lcerde finder idette lidt eller intet , som
jo vides, og n-oiere, end her er Leilighed til , kan eftersees ; men jeg maae tilstaae,
at Hensigten falder her besynderlig paa dem, der enten ikke forstaae alle hertil for-
nodne Sprog , eller og kiende ikke alle de Skribentere , som nævnes, og om de end
vidste deraf , kan ikke strar have dem ved Haanden: Dernest vil jeg og vise, hvor
lidt der er i disse Materier tilforn, saa at endskiesnt det altsatnmen tages for , feiler
der endnu Materialier til et samlet Verk, men der behøves nye og flere; saa at om
· det under eet skulle samles, der ellers findes adspred, ville Rorges Geographie endnu
have merkelige Mangler, og om mange vidtløftige og merkvcerdige Steder ville en-
. ten intet eller noget lidt mere end intet fremkomme. Jnddelingelt med Skribenterne
er saaledes: Der anføres forst Historici, dernæst Geographi, og endelig· de,
som handler om Naturalier. Det Historiske er just ikke Sigtet af dette Arbeide ;
dog tages det med ligesom paa Veien, fordi det er saa ncer sammenknyttet med Lan-
dets Bestrivelsez thi Historien faaer legge Aarsag til , hvorfore Landet er af den
befnndne Beskaffenhed Denne faaer vise Anledning til de geographiske Inddelim
ger; og da Rigetikke altid har været under etHoved, men har havt mangeHerskaber
paa engang, da Districterne have undertiden været st-orre, undertideti mindre, un-
dertiden delede, undertiden samlede; da Byerne iligemaade har havt adskillig Skiceb-
ne saa at nogle have voxet og staae endnu i Fler, nogle have taget af og staae i
A ald; andre ere reent udslettede og neppe kan vise Tegn, at de have været, uden
ved bekiendte og rigtige Historier; altsaa ere Historiertie her uomgicengelig for-
n-odne. For den Sags Skyld opregnes de, som man heri betiener sig as, og grun-
der sig paa; og om end der findes en og anden iblant , hvorpaa ikkun lidt kan byg-
ges, maae den dog gaae med , for at ansees for det den er. ·
Ligesom her nu følges en vis Ordeti ved Skribenternes Recension iHen-
seende til den Materie, der er handlet om , saa settes ogsaa Historici i visse Classen
eller rangeres efter en vis Orden· Der anfores allerforst de gamle Jsleendere og
deres Skrifter, fordi disse ere tildeels de ældste, og tildeels maae ansees som ori-
ginale Documenter Hertieest opregnes ogsaa andre , sont har handlet i samme
Materie; hvorved agtes, at de anføres i deres chronologiske Orde11, uden det kunde
tresfe ind engang, at en Mands Arbeide kunde staae samlet, som ved Ramj Hi-
storier. Det feiler ikke , at jo mange flere kunde antegnes, i seer af Fremmede;
— men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
