Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De iskandske
Sagen-;
hvad Sa-
Za st-
48 - Om Norges Skribenterex Cap.11.
meii dette vilde blive alt for vidtløftigt, og er ikke mit egentlige Øiemerke. Naar’
alle Skribentere skulle anfores, som kunde ledes herhen, ville det og smage as et
nyt særdeles Verk, som ikke allene med synderlig Flid maatte være samlet, men og
desuden indfore adskillige uvedkommende, hvor der allene ved en seer Leilighed fore-
falder en liden Deel i den Sag. Af disse ere dog ikke alle oversprungne, hvorpaa
Martinieres Reisebeskrivelse og nogle flere kan tiene til Bevis. Derimod har flere
været bekiendte; men der har feilet Leilighed at naae dem, og have dem ved Haan-
den , hvorfor de ogsaa udett Betænkning ere udeladte, efterdi det egentlig er en Bi-
sag. Af egne Skribentere ere de fleste opsogte, efterdi de burde være de paalidelig-
ste. cBed Classertie anføres og nogle Manuscripter, som et Tillæg til de -ovrige.
Detas ere kun faa, efterdi der har feilet Leilighed til nogen synderlig Samling .
Havde derpaa vee-ret anvendt mere Flid , kunde vel ogsaa Samlingen været storre;
men jeg tilstaaer, at jeg ikke med den almindelige Smag anvender Umage paa Ma-
nuseripter, fordi de enten kan kaldes gamle eller rare, thi de beste er gjerne tilforne
udpilled og bekjendt, og det andet interesserer ikke Læserne synderlig , naar det bli-
ver bekjendt Den storste Fordeel deri synes at vcere dentte, at man kan beholde
dem for sig selv. Af saadanne haves en stor Mængde baade i de publike og private
Bibliotheker. Er der derfor et og andet af saadanne , der ere skrevne af duelige
Mænd, og ikke kommen for Lyset , enten fordi Autor er for tilig faldet fra Ar-
beider, eller han ikke selv har været fornsoiet dermed, og lagt det hen, eller nogen
anden Aarsag har hindrer et Verk, der burde været udkommen , saa er dette ikkun
rart«; da derimod de fleste ere af saadan Malm,- der duer kun at formeee Mana-
scripters Tal, og gierne kunde savnes uden Paaanketr
Mere for at komme til Skribenterne, agtes forst de Jslandske, hvis Skrif-
ter ere bekjendte under det Navn as Sagen-. Forend Historici her opregnes, maa
der meldes lidt om Historiertie under det bekiendte Navtt af Saga. Ordet er Is-l
landsk og betyder en Relation eller Historie, og er gemenligst Opskrifteti paa de is-
landlke Relationer eller Historier, saason1: Ragnars Saga Lodbrokaro: Histo-
rien om Regner Lodbrok: Upphaf Søgte Magnnssar Konge Goda o: Be-
gyndelsen paa Kong Maguus den Godes Historie. Ordet er paa nogle Steder i
Rorge liekiendt og i visse Maader brugeligt- Der kaldes det en Saage, som er
samme Ord, undtagen at Udtaleti er lidt tykkere. Der bruges det dog mest i den
Mening for et Eventyr , saasom: Jeg har hort den Saaga, hvilket iBemetkel-
sen svarer til det danske Ord: et Sagnz og troer jeg sikkert, at det norske Ord er
det samme som det iskandske, er og ferdig uden Tvang at troe det samme om det
danske Ord Sagn, om nogen vil paastaae det; ihvorvel det bliver’ vanskeligt at
afgi·ore, enten det maatte komme af det tydske: silgen eller heraf. J det ringeste
kommer Bemerkelsen mere overeens med dette. De islandske Segur ere altsaa
de efterladte Historier , som af gamle islandske Haandskrifter haves endnu isBehold.
Det er bekiendt, at der er fra Morges gamle Tider saa got som ingeii Skrifter i Be-
hold, ihvorvel det er meget rimeligt, at et og andet derfra har vel og været for-
sattet; men formedelst de idelige Streiferierog Indfald, cnu fra et nu fra et andet
Laiid eller Partie, er vel lneadeSkribenterne blevne forsterrede og deres Arbeide
adspreder, eller ved Brand ganske fortæret. Derimod har de Jslandske shciizvtlmlere
» » ei ig )ed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
