Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 OlnNorges ·Skribeutere.· Cap. 11.
mange der bare Kongenavn. Krigserpeditionen , som han lover, bestaaer egentlig i,
hvorledes Gyldenldve indtog Wennersborg og Oddevalla i Aaret 1676 , saa-
vel som ogsaa Marstrand.
Martinus Zeiler har ogsaa givet os en Beskrivelse over Danmark og Rorge.
Bogen forer saadan Titel: Nene Beschreibung der Ksnigreiche Danncmark
und Norwegen , auch derseiben einverleibten Landschafren, fktrnehmsten
Stadteii imd Platzen ’Samt einer Vorrede von den sit-der Historie s’o
hoch berühmt·en Normannern, ilIrem Herkominen und Thaten, und wo
noch diefelbe der Zeir ausser ihreo altvaterlicheii Sitzes auch in andern Or-
ten anzntreffen, Uim 1648. in 8vo. J en anden Edition af denne Bog, som
er ndkommen til Amsterdam 1655 , staaer: cum præfatione Mart. Zejlerj, hvoraf
man skulle slutte, at Zejler er ikke selv Autor af Beskrivelsen. J Deditationen til
Johan Fele Herre til Weltz, og Friherre til Eberstein rc. settes Gorjlak til den
første danske Koiige , endskiont, som tillige meldes, ingen Danske harvidst afham.
Autor er imod Kraanii Meniltg, at ved Normanner forstodes allene Norskes men
folger Ponnmus. Han giver her et lidet Udtog af Normannernes Historie. Bogen
selv begynder haii forst med at beskrive noget afDanmark ; derpaa kommer hent for
det andet til Norge, hvorhan rorer lidt om dets Navn. Om Landets naturlige
Beskaffenhed fremforer han noget af Friherre af Mdrsherg hans Reisebeskriveb
se, og noget af andre. Hali giver Judvaanerne den Charatter, at «de ere eenfol-
dige, fromme Folk ,·som elske Fremmede og ere hospitale imod dem. Han op-
regner Navnene af nogle Skribentere, som har skrevet over Norge og Norges Kon-
ger; og endelig tilfoier noget om Finmarken , hvis Jndbyggere han lidt nsoiere
beskriver. Ved sin Geographie folger han en alphabetisk Orden, hvors danske og
norske Steder og Bi)er staaer om hinanden. Geographien er heller ikke i alt saa
paalidelig, saasom han ansorer tvende Kiobstaeder ved Navn Saltzburg og Schan,
hvorved findes Kobber- og Jernverker. Man seer , at han mener vel derved Sarps-
borg og Scheen. Ved Hammer taler haii om den Jnsel Mi-oes, hvor der findes
en stor Slange, som, efter 0131 Magtii cVidnesbyrd, er en besynderlig Proplyet
om det tilkommende Det hele Verk er kort, utilstrekkeligt og bringer kun liden
Nytte for Læsereli. — ,
Herpaa kan anfores Rutgerus Hermannides , som har udgivet: Regns-
rum Daniae ac Nokvegjae, ut de omnjuin ad ea pertjnentjum regionutn hj-
ikokica Sc chorographjca defcrjptio, concjnnata 8c elaborata Pendjo acque
opera Rutgerj Hermannjdae , Pars l. generalisz it. Pars ll. fpecjaljs Amüelo—
dami M.DC.LX1X. in umo, hvilket er en historissk og chorograpl)isk Beskrivelse
over Danmark og Norge med tilh-orende-Districter. J den anden Deel handler
han ganske kortelig imod Slutningen om Norgez han beskriver det forst geometriskz
siden handler haii om dets Navn , Juddeling og Provintser. Det er ellers artigt, »
at han skriver, at der er iKiobstcederue mange Danske og Holstener, som forstaaer
at leve vel, og bruge Vin og Øll. Det var’ at -onske, at han kunde fritage Lan-
dets egne Born fra Overdaadighed, hvilket kunde være vanskeligt nok. Om Chri-
stiania og Christiansand berettes, at de ere byggede as Steen, men de andre Byer
asTree De befcesiedeStader, siger han, ere Bahus, Aggershus og Magne-
». I us-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
