Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
scandinarim
146k Om Rorges Navn-. Cap. lll«.
kan man gierne, af det som er aabenbare, have det m-istænkt,·som.ei saa let kan kom-
mes efter ; thi det lader ligesom man kunde have Ret til at giore saadan Slutning:
At den som overbevises Urigtighed i det man veed, bør ei staae til at troe i det som
er uvitterligt. Ingen maae derfore holde sor, at jeg vil kuldkaste eller disputere den
saa kaldede lidem hjikoricam, eller den Tillid man bor hgve til Andres Beretnin-
ger;. mere det er et Sp-esrsmaal.-, om alt for stor Tillid dertll er ikke ogsaa en Feil’3
At giore den Beretnittg lnistcenkt, som ikke uden Moie kan smistankes, er ubilligt;
men at antage en Relation som insallibel, atlene fordi den er gammel , er det sam-
me som en blind-Lydighed Det kan ikke nægtes, at jo de der har Lyst at vise Læs-
ning, kan ved Eritiquer og mange Anmerkninger over gamle Ord og Navne have
skion Leilighed dertil. At handle dem alt for cavallersk, og paa hver Vei at spad-
sere dem forbi, kan og gierne være refugiurn jgnorantjae, eller den Fristad, som
en der intet har læst, kan putte sig hen i. Det synes derfore billigt, at man maae
see dem an , men efter Fortieneste. Naar Procopius adskilligt har ansort om
Thiele, og derpaa udtrykkelig nævner sine Sagsmtend, seer man jo, at alle hans
Beretninger ere just det samme , som vi kalder en Skippertidettdez thi det er ved
Rygtet af Reisende allene bragt derhen.. Nit er det vist nok , at Navnet kunde
dersore gierne være rigtigt, thi i de seenere Tider har man Historier næsten af samme
Art og dog rigtige Navne paa Stederne og Landenez men det er en stor Forskiel paa
de gamle Tider, da man ikke havde saa vidtlostig en Handel allevegne omkring som
nu; thi da kunde Naboer endogsaa være hverandre ubekiendte, uden det vare saa-
danne, som idelig laae hverandre iHaaret.
Det, som da giorde et Land bekiendt for et Andet,. var mestendelen Krige
og Streiferier, og med disse har det oftest havt den Beskaffenhed, at de ere ud-
gangne her Norden fra og imod Synden; hvorfore de Nationer af de andre Skri-
bentere ere blevne kaldte ofsicjna og vagina gemium, et Verksted, hvorfra altid
nye Folk udkom. Havde der da været Skribentere i de nordiste·Lande, kunde de
ikke alltne have beskrevet deres egne, men efterdi de selv havde Leilighed og Lyst at
besoge Andre , som lokkede ved mere Frugtbarhed og Herligl)ed, kunde de dog have
vort om andre Lande, i den Sted de sydligere Folk, som vare for-neiede med de
Lande de havde, naar de ikkun maatte beholde dem, sad mere i Roelighed, og der-
fore maatte have deres Underretninger fra anden, tredie og fieikde Haand. Matt
finder endogsaa i vore Tider en og anden Reisebesktivrlse, der haver adskillige urig-
tige Reiationerz men saa snart dette merkes , blive de anseete for det de ere, og man
legger dem aldrig til nogen synderlig Grundvold , hvoraf man vil bevise saadanne
Sceders Beskasteched , uden man tillige kan med andre bevise , at paa et eller an-
det Sted forandre de deres Sædvane, og skrive Sandhed imod den antagne
Mazicde , hvilket mest merkes hos dem , der have·Lyst at skrive noget Nyt
o art. .
g Jblant de Navtie, som ere optegnede, sindes i sær Scandinavia. Hvad
derved egentlig er bleven forstaaet , ere ikke Autores enige –om. Nogle har derved
villet forstaae et almindeligt Navti for alle de nordiske Lande; dog har man heri ikke
været enig, hvor man ville sætte Grændserne , og begynde at regne den Deel af
Verden , som med dette Navit skulle betegnes. Saaledes skulle en Autor Anony—
- mas,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
