Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. m; , . Om Norgses Navn. ’k47
mug, efter Holkmanni Citation, derved have forstaaet det samme som sex-ten-
trjonales regiones, eller de nordiske Lande, hvilket skede uden at have sornoden at
tillegge Navnet en vis Deel ; saa at dette Navn skulle næsten svare til den Tale-
maade, som Soefolk bruge , naar de sige: han ikal feile under Norden,— eller til
de nordiske Lande: Nogle give Navn paa de Lande , som holdes for at betegnes ved
Scandinavja— Pontanus , i sine Afhandlinger derover, begynder den ved Skaatte,
og legger Sverig og Norge til. Andre gaae videre, saasom Zieglerus , der besat-
ter derunder Gronland,Jsland, Ørken-oerne, Lapland, Norge, Sverige, Both-
nen, Gotland og »Finland. Cluverus har anfort Biarmelatid, Laplatid, Fin-
·— tuarken, Bothnen, Sverig og Norge. Torfeeus siger, at scsandjnavja indbefat-
ter al den Landstrekning, som gaaer fra Kimmernes, der er Forbierget i Skaane,
og indtil Nordkin, som er det yderste i Finmarken, hvilket belober sig omtrent til
en 240 tydske Mile fra Syder iNord. De Landkarter, som gaae under Navn af
scandjnqvia, anvise Danmark, Sverige og Norge. Naeir man nu sammenlig-
ner det nye og gamle Scandjnavja, sees , at det derudi er lige-, at man tvister om
Grændserne; men deri ulige, at man veed hvad Lande man mener nu. Men naar
deri de gamle Tider er talt enten om et eller mange, vil det neppe blive afgiort,
hvad derved er forstaaet · ’ «
Foruden andre Vanskeligh·eder som tn·o—der·herveds, forekommer ogsaa den,
hvad der forstaaes ved Navnet , og hvorfra det-skal udledes Herved falder adskil-
lige Meninger: Nogle holde for, at siden Navnet er fremmed, og findes hos frem-
mede Skribentere, skulle Oprindelfett dertil være ligesaa. «scandinavja skulle her
være det samme som fcandere naves, eller bestige Skibe, fordi de gamle nordiske
Folk vare mest duelige Soefolk, som helst sogte deres Næring paa Som Men naar
man seer hen til hvor gammelt dette Navn er, sinder man det at være brugt, forend
de nordifke Nationer har giort sig bekiendt af deres S-oefart. Dette falder altsaa
hen af sig selv. Imidlertid synes de ikke ast tage faa meget feil, som vil, at Navnets
Etymologie skal være af fremmede Ord; thi da dette Navn kan ikke vises at være
antagen i de nordiike Lande af anden Aarsag , end fordi deter af Fremm"ede brugt
og paalagt, vil det ikke være saa urimeligt, at soge efter Aarsagen dertil fra de
Sprog, som det er forst brugt udi. Ponranus kan vel haveRet, naar han chorogk.
Danjae Defcript. siger: at denne latinske Derivation er daarlig og urimelig, jd
omni11o frjvolum atqueintme habendum; men at søge den , om det Var mule-
ligt , idet Sprog hvori det ferst er skrevet, er ikke saa urimeligt, om det paa en
bedre Maade kunde udfinde . · ’ -
Andre lede efter Ordets Betydning og Aarsag i det gamle nordiske Sprog.
J Anledning af det Ord Scanzja har Hugo Grotius villet, at man skulle læse .
Scandza, da det skulle udledes af en Skandse , fordi de Folk , som boede her, boede
ligesom iEasteller, beskandsede imellem Klipperne. Det synes her, at Grotius
har figtet til Jomandis Ord , der siger om nogle af Nationerne i scandjnavja: bi
omnes exelfs rupibusquasi casiellis inhabjtant, de boe ihule Klipper ligesomi
Easteller. Jmod Grorjum er dog dette obferveret, at det Navn af Skandse vai:
da ubekiendt , og i den Sted var da·for et befested Stæd brugt det Navti Virke
eller Graverng hvilket er rigtigt nok, og Lan intet andet derimod siges, end at
- - 2 de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
