Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. tv. , Om Notges Grændsen 193 «·
dette var noget -, der skeede imod den danske Konges Vidende, havde deres Hertug
carl, der for andre vigtige Rigets Affairer ikke havde Leilighed at handle derom,
overdraget demdenne Handel, hvorfore de begierede at vide, omde Svenske med
Gode kunde faae-den prcrtenderede Skar, paa det Hertugen ikke skulle nodes til at
andrage det for hans Majestcet. - (
· Saaledes var Grændsetvistighederne komne i fuld For og Flamme paa
begge Sider. Hans MajesteetKong Christian 1V. havde Aaret tilsoru, nemlig
1599, selv —i egen hoye Person giort en Reise til det allerhderste iFinmarken
forbi Vardehus’ Ved den Leilighed havde han selv taget Efterretning om den
ganske Beskasfenhed , ssaa at der intet, uden hvad han«saa godt som Selv havde
overseet, kunde ham forestiller, og han var selv attiv og munter nok til at paasee
sin Ret. For nu at see Ende paa disse og fleereTvistigheder, blevePcder Mundi-
Mandrup Pasberg og Brede Rantzau idet Aar 1602« udsendte som Gesandtere
fraDanmark til Sverige««for at negotiere idisse·Dispyter. Derover blev be-
rammetet Mode, som af begge Rigers Committerede skulle holdes. Forsamlin-
gen skeede Aaret derefter, nemlig 1603, til Flakkesiobch hvor Moder skulle holdes
den 9 Februari af s. Deputerede fra hvert Rige. De Svenske fremkomme da
sorst med deres Klager, og paa dansk Side replicerede Lsge Ume. Efter deres
Justrurer maatte enSag ikkun tre-gange ventileres pro og mon-a- og derpaa op-
tages til Doms; Paa et hvextJndlaeg skulde svares inden toe Dage, saa at Com-
missconen skulle ikke hales ud , men hastig giores Ende paa ,- hvordan Slutningen
blev. Er det nu, somA enAutor fortæller, at Commissarierue maatte skilles fra
hinandett, fordi de feilede Proviant, synes det, som Provianten var deelet efter
Sesstxonerne, der skulle holdes, hvilke ikke maatte være sieere. Efter ommeldtePro-
tedur skrede Commissariertie tilDommen, men der blev ikke een, methvendeDoms
me, efterdibegge Rigers Commissarier skildte sig, og hver afsagde sin Dom i Fa-
veur af deres eget Rig.e, Der blev altsaa ingen Forandring , og dette Møde lob,
som de sorige, stugteslos as. « » ; · -
Jngen kan nægte, at jo den svenske Paastand var drevett her til dethoyeste.
Hvor de sunde deres Regning derved ,. ville de erkjende visse og faste Grændser, og
hvor det var dem til Fordeel, at der ingen var, skulle der heller ingen regnes. Paa
dett danske Side bliver Aarsagen tll denne Skak, iseer ved Soestden, ganske rigtigt
forklaret fra Lappernes Nedslyttelse til Seen, og har deri den danske Paastand
havt god Grund; tht de som boe under en Krones Beskhttelse og paajdens Grund,
here som Undersaattere det Land til, uden· at der bor regnes,·hvorfra de sorst ere
komne, hensiyttede,» og af hvad Folk de nedstammez thi i etdyrket Land gielderikke
saadan Oprydntngs Ret, som i et Udytket, der ingen Herre haver.· At ellers de
Rorske ogsaa paa deres Side have undertiden gaaet ind over Gr’ænxdse·rite, kan vel
Keller ikke nægtes, men det er langt fra, at de have gaaet saavidt ,’·’som— deres Nai;
o·er have indtrangt sig paa dem.· Det lader ligesom det var dens-Maade psaadenj
Tid-, at naar deri ene Naboe flyttede sig for nær til den anden,· giorde’ den sidste
Vederlag ved at trænge sig ind paa ham igsienr At ellers de Roeske have ikke gaaet
faa otdt heri som de Svenske , kan endog skionnes af Landet-S Beskaffenhed. De
B b Morske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
