Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Din Roeges Grændser-. cep«1v.
Roeske, der ville nærme sig til Sverige, fandt intet at opsoge udenFielde, vilde og
øde Steder,— der vare lidt beqnemme tilOphold. De svenske Lapper sogtedekimyd
med Fornoyelfe ned til Soen,— thi Havet havde en lettere og vissere Fode for dem
end Fieldenez herved havde sde Svenske en Slags Pratert at begiare deres gamle
Skak, de Norske havde derimod ingen. ·
Den storste Knude , som syntes at mode paa dette Mode, var angaaende
de Fiorde, som Ruszland havde afstaaet til Sverige. At denne Afstaaelse kunde
paa fvensk Side kaldes lovlig, er ikke at jllcsgtet ihVVV pkckiUdiceVlQch Sild Var
sor Danmark; havde kun Ruleand kundet hiemle sin Cesfion Man kan allene see,
at Sverige paa den Tid havde Lyst at komme i mere Urede med Danmark, og at
Kong chrikcian lll. og Kong Galter Ekjchfen vare dode, hvilke begge med in-
derlig Lyst skrede Trætte. At ellers de Svenske i denne Affaire saa meget beraabe
sig paa den Sketinske sted, er underligt, thi hvad havde Rusjland med denneFred
at giore, da denne Prcetenfton blev cederet 25 Aar derefter. Det synes ellers lige-
som Danmark i denne Sag med god Foye kunde have gaaet reent til Verks og
erklæret, saaledes: Vi kan see, at det er Sverige om paa denne Tid at ville be-
kwste sigved S.sesiden. For at naae dette Øyemerke , er der forst giort Venten-
sjog paa nogle Lapp·er, som ere flyttede der ned; da nu derved ikke naaes alt det
der intenderes, efterdi Landet er der alt for bevisligt norskt, prove de paa anden
Maade: det rnssssske Landemerke rekker paa sine Steder til Seen, vil Russen af-
staae noget, faaer Sagen et bedre Skin og Anseelse; menda deter ikke saa meget imod
Danmarks Interesse, at lade Rnßland, der-» har fine See Havne og Steder der-;
omkring, have Pratensiott paa nogle. flere Fiorde, som det er at see Sverige ogsaa
her udrekke Hænderne, kan det ikke ttllades, men den Dispyte, som med Rußland
har ikkun varet liden og ubetydelig, blev vigtig med Sverige. De faae altsaa
ingen Skat paa Russens vegne, enten den er dem tilstaaet eller ikke, enten Rusfen
kan hiemle« fin Afstand eller ikke, efterdi det bliver Norge alt for meget fornærme-
tig· Imidlertid gik begge hoye Deeles udsendte Fuldmasgtige tilbage, hver med
fin Menitlg, fornyende allene den gamle Tvlstlghcd Med dcsmcre JNU
Efter den svenske Konge Gukcavi Død havde Sverige havt megen indvor-
tes Uroe. De folgende Konger, der arbeidede paa at indfore den rommerfke
Troes Vekiendelse igjen, havde nok at bestille med deres egne Bisper,- Professoren
og Præste, imellem Kongerne og dem kom det undertiden til den Yderlighed, at
man saae Professorer mynstre og tommendere Trop er imod Regenten3 men ved
Kong cele Tiltrcedelse til Regieringen faldt denne roe, efterdi han var selv en
Fiende af den rommerskeLcere Han over-lod Præster-er og de Lærde Religionen,
mett befattede sig fornemlig med Regieringen og Landers Grændsen og faasomKong
chrjlkjen iDanmark og Kong cakl i Sverige begge vare active Herrer , var det
let at see forud, at disse Tvistigheder med flere ville blive betydelige. Det som
ellers af forige Moders Decision var at uddrage, var, at begge Riger skulle hver
for sig beholde den Menighed udi Lapmarken, som af Alders varet haver.
Næst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
