Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gap.—lv. Om Rorges Grændser-. 219
— §.1o. Saasom Lapperne behove begge Rigers Land, skaldet ester gam-
mel Sædvane være—dennem tilladt , Hest og Vaar, at flytte med deres Rehtp
Hiorder over Grændsen ind i det andet Rige. Og herester som tilsorn, lige med
Landets Undersaatter, undtagen paa saadanne Steder , som her neden meldes, at
betiene stg af Land og Strand til Underholdning for deres Dyr og sig selv, da de
venligen skal imodtages , beskyttes og hielpestil Rette, endogsaa udiKrigs-Tider,
hvilke ndikappe-Vcesenet aldeles ingen Forandring skal giorez Og allermindst skulde
de sremmedeLapper blive erponerede for Plyndring eller nogen slags Trang og Over-
vold, som Krigs-Tider medbringe, men altid blive som egne Undersaatter anseede
og handthcevede paa hvilken Side de ssg da som fremmede opholde.
» §. 11. Ingen Lap, som behover at flytte med sine Dyr over Grændsen,
maa udi Krigs Tider begaae nogen siendtlig Gierning, betresses han dermed, for-
holdes ikke med ham efter Krigs Brug, men han straffes saaledes , som om hans
Misgierning i fredelig Tiid var begaaer.
§.12. HvorFrewLyste Kobbe-Veider og Fugle-Væv sindes paa den
Norske Side, for hvilke visse Undersaatter aarlig Skat betale , skal det under saa-
dan Straf-, som den Norske Lov for NorskeUndersaatter tilholder, være de Svenske
Lapper forbuden, noget Skjorterie sammesteds at bruge eller paa anden Maade
Skade at giorez Paa alle andre Steder bliver dennem saadant, og alt andetSkiots
terie og Fiskerie, lige med Norske Undersaatter tilladt; Ligesom de Norske —Lapper
ogsaa have samme Frihed i Lapmarken paa den Svenske Side.
§. 13. De Svenske Lapper, som vel flytte med deres Dyr over Grænd-
sen ind paa Norsk Grund, men dog ikke komme til Havet eller Fiordene, og sam-
mesteds noget Fiskerie eller KobbeSkytterie bruge, betale udi Leye sor hvert 20de
Dyr , som i deres Følge er, stort og smaat af begge Kien, undtagen de Kalve,
som udi samme Vaar ere sadde, hvilke ikke regnes; Een Skilling Danske eller en
Styver Svensk, iKobber–Myiit, mere ikke. Bruge de Fiskerie e.llerKobbe-Skyt-
terie i Havet eller Fiordene paa den Norske Side, betale de for hvert 2«ode Dyr-
dobbelt saa meget, som oven er meldt, det er 2 Skilling Danske, eller 2 Styver
Svensk i KobbersMynt· Alt saaledes at samme Aars Vaar-Kalve ikke regnes;
ineere maa as de Svenske Lapper ikke tages, under hvad Navn eller Skin det være
vil, ey heller maa de med noget personligt Arbeyde eller Tjeneste belegges.
-§. 14. De Norske Lapper, soiii om Hosten flytte med deres Dyr over
Grændsen ind paa den Svenske Side, betale for hvert gode Dyr, somi deres
Følge er, stort og smaat, af begge Kien, samme Aars ·Vaar-Kalve med indbe-
regnede , Toe Skilling Danske eller Toe Styver Svensk i Kobbe—r-Mynt, efterdi
bemeldte Lapper sammesteds den leengste Tiid af Aaret forblive, og VaarKalvene
paa den Tiid, samme Underholdning, som de ovrige Dyr behove; Ville de tillige
bruge Fiskerie ogSkytterie iLapmarkem betale de dobbelt saa-meget, det er4 Skil-
ling Danske eller 4 Styver inobbermyi1t; Meere maa as de Norske Lapper ikke
tages, under hvad Navn eller Skin det kaldes kan , ey heller smaa de med nogen
personlig Tjeneste eller Arbeydebelegges.. - , . » .·
" « Er 2 §.1·5.Udi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
