Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 OmNorgee Grændser-. cep«l«v.—
op i Landet indtil Trinneo , og derfra i Vester til Tandalax: Det andet siger,
at hvad Vesten for Garsak og Tricmes ligger, herer til Norget og efter det tre-
die, beraabende sig paa den gamle Lovbog, skattes til Norge til Trian-Eina, eller
oktium msris Albi- og siden omkring Vigen til Welens Aar. Disse meget ulige
Beretninger kan komme af adskillige Aarsager. NogleBetientere have væretmere,
og andre mindre nidkiære for Landets Evendomme, derfor lader det og, som Kong
Christian iv. haver sigtetdertil, naar han i et Rescript siger, at Haii vil ikke, no-
get skal mistes af sin Ret, for Amtmandens Forsommelses Skyld. Nogle Bekjen-
tere, som have ingen Umage ville havt, ja nogle, som ere indtrufne i vanskelige Ti-
der, naar Rigerne have havt med andet at skaffe, har holdt sig stille, og giort Pro-
testen saa liden som mueligt var , af Frygt for egen Fare. Dette med mere maae
ave foranlediget hoybemeldte Konge at befale Amtmanden at komme til Kiobem
avn, da en Herredag om disse Sager skulle holdes. De Autores, som have
revet om Landets Grændser, have vel ogsaa ikke været tilstrækkelig underrettede
derom, men sat en Grændse enten et eller andet Sted, hvor Skattens Hævelse blev
sluttet. De have vist nok deri begaaer Feil , at de have nævner et vist Sted, som
Lyngstuven’, uden at rore om andre Prætensioner, og derved fortiet Kronens Ret.
Ved disse Grændse Navne og Steder forefalde ogsaa besynderlige Vanske-
ligheder, sormelst de adskillige Navite derpaa ere, saasom norske, russiske og Lap-
pernesz saa og fordi det, som har været Skiel eengang, er ikke den anden. Den
merkværdigste af disse er dog den af adskillige nævnede Lyngscuvem Ved denne
falder den Vanskelighed , at den er snart nævnet, men ikke saa snart kiendt. Ad-
skillige, der har nævner Grændserne, har sat denne som Skiellet, men ikke viist ,
hvor den var at finde. Naar man derfore skulle gaae efter de Slutninger, som
man gior sig om Grændserne, vil den vel faae sit Sted , hvor man holder for at
Grændserne have været; men da disse ere tvistige, vil denne blive lige saa. Jeg —
veed ikke om de have fundet Staden, som holde for, at den skulle sindespaa Vadske-
i Vaarde Gield, og være den samme som ellers kaldes Karel-Tuen, der ligger ved
Rordsven imod Vardehlts, iSydsydvst over Varangers Fiords Gab, paa den
sondre Side af det faste Land, 8.·sinmarkiske·S«oemile fra Vard«oen, iPeissens
eller Karlsgants Finners District. Den er just det vstre Rees af en liden Fiord
kaldet Marisiord lige imod Henoerne i Seer. » De Forklaringer, som derover
findes, bestaae deri: Marisiorden er en liden Fiord indlobende omtrent i en Mils
· Strækning i Sydsydost fra den lille Henve. Denne Fiords vstre Rees er Karelcs
Treen, som er en rund sem besat med Lyng, uden Skov , paa Siderne og oven
til rundagtig og flad som en Hatte Pol·z den kan gisses at være af en 6. Alens
Hende, iStrækning over et halvt Bvsfe Skud , og ligger paa et slet Fjeld, som
elder ned ad Marisiorden iVester, og ned til Soen imod Hener i Nord. Dette
Lind, hvorpaa KarelsTuen ligger, har ingen Skov, men Lyng, Mose og chcs
med smaa Virkekrat ved Siderne.s Det strækker sigi Sonden til Botten eller
Bunden af Marifiorden, og i—Østen til-Sonden langs med Soekantenen Sce-
mil, langt hen til Vestre Buemandssiord,» det er slet ovenpaa, nedheldende til
Soen et Stykke , siden steilt. En halv Fierding Mil Østen» for Kareltuen gaaer
« fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
