Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tak-. lv. Om Rorges Grændsen 243·
fra dette Field ethes ud i Soen med det Navn Haaebrand Næs; oven for dette
Nies er paa samme Field den andelr Hør eller Tue, hvilken og er rundagtig med
Lyng paa, men ikke saa bop eller viid som den forste-. En halv Mil i Østen til
Senden fra Haaebrand N·ceßet er Kierring Næszet. Der oven paa er den tre-
die Tue eller søv, ogsaa besat med Lyng og Most oven paa. Den er noget min-
dre end de tvende forste. Al denne Soestrcekning fra Marisiord i Østen til Sen-
den hen til Vester Buemandssiords Vestre Nas Kierring Næßet, kaldes endnu i
denne Dag Karelstranden, og de trende ommeldte Hope oven paa Fieldet Karel
Tuerz og deraf er det, at detstoreNaes, som stikker ud fra det faste Land iNordosts
Østen for VestreBuemands Neeßet, kaldes KarelssGammen, som er det samme
som Karelsbye. Paa vestre og nordre Side af dette Ntes have Karle- Gam-
Finnerne deres Tilhold om Sommeren for Fiskeriets Skyld, meli om Vinteren
sidde de til Fields ved Peissens Elv, og deraf kaldes Peissens Finner.
De som her ville sinde Longstuven, give den Navn af det Lyng , som paa
fornavnte forste Tue voxer. Mere her maae merkes, at Arnt Bemcfen i for-
beneevnte hans frugtbare Herlighed P. 2. L. 1. peg. 247. angiver Lynets-
tuven for en Solme, og ikke for en Hop paa en Næs. Skal det nu have sigtet
til dette Sted , hvad denne Amor angiver, maae der nødvendig være skeet en Con-
fusion med den uden for liggende lille Henele og Karelstuen. Denne Hende er ellers
merkvcerdig, thi fra umindelige Tider skal derpaa have staaet trende Steen Stotter
opfatte as flade Steene som en Pyramide, saaledes byggede, at den ene Steen var
lagt paa den anden, dog uden Muurverk Storterne have vceret rundagtige af .z.
til 4 Favners Videimod Jorden, men gaaende smalere og smalere op ad, saa at de
oven til i Toppeil ere ikkun 2»til 3 Fauner, omtrent 6 Alen af Hoyde. Den vest-
lige er huul inden til, og saa rumlig, at 4 Malld deri kan ligge paa Jorden. Disse
Stotter staae nær ved hinanden som i en Treangeh og bcere end-nu Navn af de tre
Kongen Den vestre deraf forklarer Indbyggerne i Landet efter gammel Sagn
at skulle bemerke Kongen af Morge, den ostre Storfyrsten nu Kryseren af Ruß-
land, og dell sondre Kongen af Sverige. De tvende forste, som skulle betyde de
notske og rlisstske Herrer, ere noget storre, end den som staaer for Sverige. Hvo
der har reist disse Stotter, og ved hvad Anledning, er ubekiendt. Den Tvist, der
i saa lang Tid haver været imellem Norge og de tvende Naboelande om Grænd-
serne, giver vist nok Anledning til den Mening, at Opreisningen skulle allerforst
være skeet, for at afgiore denne Sag; men der kan intet vises til Stadfæstelse uden
den gamle Sagn. Jmidlertiid have de Norske og Russiske brugt disse Øer fælles,
ved deres Fiskerier. · At Peder Claulkdn isit 27. Capitel om Finmarken kunde
gave sigter hertil, er ikke urimeligt, thi han siger pag. 129. i det første Oplag:
andet fra Nord-Kapen boyer om i Øster og Ostsydost til Vardsoen , og derefter
op iSydost og Sydsydost imod Karelestranden indtil Landemerket. Det er be-
kiendt, at just i den Tid, da Peder Claulkdlt levede, var Grændse Dlspyten ret
for Alvor opvakt, baade lidt tilforn formedelst Kong Friderjch ll. Fordringer «-
men ister formedelst den active og hoyst berommelige Kong Christian lV. der lod
det ikke vcere nok med at lade giore Underhandlinger om Grændserne, men og selv
havde Lyst at tage dem i sit hoye Øyespn. -
· Hh 2 Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
