Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nok-. tv. Om Roegee Grændser. 253
zensercm der ved Grændsemerkerne ere saa navnkundigezi sæt den mindste, hvor-
paa sindes de opreiste Merker, hvorom en andensteds er givet Efterretning. Den
storste af dem ligger yderst, og kan være en Feerding lang og halv saa bred ; den
Mindste er mere end en halv Deel mindre af Eircnnmserence, dog noget hop. Disse
tvende Øer have tilforn været fælles for Norste og Peiseiis Finner til at samle der-
paa Duun og skyde Sæ»lhnnde eller Kobber, saa at deri der sorst er kommen haver
forst benyttet sig af Herligheden ; men da deNorske i Riderg og der omkring, have
paa nogen Tid merkelig taget af , haver Moder voxet hos Finnerne, saa at de har
villet formene de Notske dette, dog have de til denneTid intet vundet derved, thi de
Norske benytte sig endnii af sin gamle Ret. Peisens Finner bruge, ligesom Paßvigs
Finnerne, deres faste Land allene, ndeti at norske Finner komme der, ligeledes bruge
og Peisens Finner Laresiskerierne i Jakobs Elv og Mnnkesiorden for dem selv;
meii iandet Fiskerie have de Norske Deel ; dog ligger Munkesiorden dem saa afsi-
des, at de kan ikke med nogen Fordeel svge derhen. J forige Tider har der boet
uden for denne Fiord, i tvende Bugter paa den vestlige Side as Landet, nogle Not-
ske , saa at disse samme Steder endnu have sit Navn as Nordsnændenes Sæde-;
men disse Jndbhggere skal af de russiskeKarelier være fordrevne, saa at samme Ste-
der ere nu ove. Af al den Skov, som i disse Finneboygder findes ved Svesideii
og Fiorden, er Skoven i Munkesiorden den tætteste og beste, hvorfore baade Gar-
nisonen paa Vardths og andre norske Voemcend har fra gammel Tid af der hug-
get og hentet Brænde, hvilket endnu skeer. Landets Beskaffenhed i Peisens Di-
strict ligner Pasvigen, der sindes Skove og friste Vande, der er ogsaa Fielde og
Myrer. Fra Paaske til St. Hans Dag lnære de stg as Torske- og andet Soefiske-
rie i Havet Østeii for Henoeriie I Julii Maaned bruge de Larefiskerie i Muli-
kesiorden og Elvene, derefter fare de atter ud paa Soesiskerie til Karlsgammen,
hvilket kan vare de toe folgende Maaneder; siden flytte de derfra igiennem Munke-
siorden op efter Peisens Elv til deres Vinterbye, der ligger ved Elveii, og leve der
Vinteren over som andre Finner af deres Rensdyr og Skhtterie. De betale , ii-
gesom de tvende forige Districter, Skat til begge Kroner. Disse Pejchs Finner
have deres Kirke ogsaa ved Peisens Elv eller Miinkeflorden, som tilforn er sagt- ,
Elven, hvis rette Navii er Peisiii, faaer ogsaa, ligesom Fiorden, af dette Kloster
sit Navii, og kaldes tillige Munke Elven. Klosteret er bygget af Tommen der
har Munken sit Tilholdz hvorfore ogsaa dette DistrictsFinner soge der tii Kirke
alle hellige Dage.
Dette er disse Lappe Districters Beskaffenhed, hvilken for Grændsernes
Skyld er her noget noye forklarer Et hvert Districtes Grændser for sig scky he-
tragtede hore her til det Almindelige, efterdi Grændserne ere her ikke saa endeligen
determinerede, soin det er skeet i Grændse Commissionen med Sverige. Ved dcsmc
Bestrivelse kan sees Grændserne baade for det Land , der privative ligger under
Norges Kroiie, og dersom Norge har rommnnirative og fælles-
Efch M alle disse Grckjldfetvlstigbeder saavel med Sverige som Rustland Norgcs rette
ere opregnede, komme vi endeligen til den rigtige Grændse. Naar Bahnslehn Grændser-
Jl 3 regnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
