Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 " Om Divrgeel Grændser. Cap.1v.
regnes til Morge, skulleDaneholmen være den sydligste og yderste Punttz men forme-
delst at samme Lehn til Sverige er afstaaet, begynder Grændseriies Recension paa
det sydligste imellem Balius og Christiania, saaledes som de iFordraget sluttet
1661. den 26· Octobe. sindes anførte Ved disse Grændser er udi Forveieu at
merke, at det Stykke Land af Aggershus Stift, især ameaalthnene, kaldetIde
og Enningdalen, stikker med en lang Pynt ind paa den ostlige Side af Bahus
Lehnz ligesom og et stort Stykke af Bahus Lehn ligger Vesteii for- Enningdalen
imod Seen; saa at man let paa et Kart af smaat Bestik kan tage feil, og regne
det ene Land til det andet Lands Eiendom, efterdi den forste Linie ved Kosteroerne
gaaer først imod Notd, siden i Øster op ad Svinsund, og derpaa et gotStykke
tilbage i Sønder. Derpaa dreier den af omkring Pynten af Enningdalen hen
til Hisee i Kornsioen, og faaer saa derfra sin rette Gang fra Sonder i Nord.
Denne Omstændighed , at Enningdalen ligger langt sydligere end en Deel Stæder
i·Bal)us Lehn, har uden Tvil givet Anledning til den svenske Paastand Ved denne
Grændse Forretning, at tilside fette Grændse Tractaten af 1661. og at begynde
Opmaalingen paa nye ved Kosteroerne, for derfra at trekke en lige Linie tvert
· over fra Vester iØster, hvorved i det mindste de benævnedeJde og Enningdalen
vare gangne fra Morge. Men som Danmark deri ikke ville samtykke, holdende
sig til Tractateii af 1661· forblev —det ved samme Aars Grændsesetning.
GrændseRs- Da der og ellers i foranforte Tractats 4. Att. er fastsat, atRigsgrcendsen
scmcchfkap med Grændse Reiser skulle besettes, hvilket Arbeide er foretaget strax Aaret efter,
fenhed.
nemlig 1752. iBegyndelseii af Junii Maaiied; saa, paa det Læseren kan see,hvor-
ledes dette er i Verksat, og tillige givre sig et Begreb om disse Roser, vil jeg her
anføre de som ere opfatte Søndenfieldo, eller saavit Aggershus Stift stxekker sig,
siden de for Ttundhiems Stift ei endnu ere til Ende bragt; og derhos give en kort
Bestridelse paa det strar ommeldende første Ros, saa og om Maaden hvorpaa
det er opmuret. Roset No.1. spise- eller Sengsoe Roser kaldet, er et rundt,
stort, femsteenig Rige Rose, opmuret i en Circuls Rutidhed, paa Htsoens sydsyd-
vestre Endes hoyeste Biergkolde, af bare Graaesteen, uden Leer, Kalk eller anden
Fyldnitig imellem. J det faste Bjerg under Roset sindes udhuggen en Streg 1;
Aleii lang , og næsten en Tomme dyb , som bliver·kaldet Compaß-Stregen, og
tjener til at vise Linien Nord efter. Rosets Diameter i Grunden er 473 Alen
Sællandsk Maal, men 5. Alen Svetisk. Dets Diameter oven ude noget meer end
3—»j—Alen·Sællandsk og 4. Alen Svetisk. Herved maae merkes, at Roseriie
efter Grændse Tractaten skulle have 3. Alns Diameter, eller 9. Alns»C»ircumfere«nce,
saavel neden som oven udi ; men da begge Stdero Grændse Commissioiis Betieiite
vare forstegatig samlede , og havde slaaet de 9. Alns Omkreds paa Bierget, som
Grundvold til Roser, merkede de, at det vilde blive for svagt at bære overst tidt 5.
opretstaaende store Stene, hvorfor de resolverede, at·tage Rofetefter det ovenfor
anførteMaal, og mure detpaa skraads, eller gioxedet videre neden til end oven tilz saa
det kunde blive des bestandigere. Siden har de fundet , at naar Roseriie fik ep
Alens Diameter i Grunden, og zk Alen overst, kunde de have Storke nok. Mit
i Roser er fastmuret eii flad, tyndhugget og opret staaende Steen. Deii exlx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
