Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taage-
288 Om det norske Clima. Onva
Kant at staae sta, dog lader det, som de sterkeste Storme komme fra Nordvest Og
synes det der paa de Steder at have toe Aarsager, deels fordi det store Hav ligger
iVester fra Landet, da det Veir som derfra ind kommer , er tykt og ubehageligt,
hvorved fvlger gemenligst Storin og Uveir, efterdi den tunge og samlede Luft og
Taage kan ikke sættes iBevegelse uden sterk Kraft. Heri er da intet særdeles ,
uden det som ellers folger ved alt Hav Veir alle Steds: men den anden horer
besynderlig til de nordiske Lande; thi fordi disse Steder ligge nær ved Po-
len,- er. og Luften naturligvis mere sammenpakket der,.end længere hen panor-
dens Klode. Naar dersore Vind og Storm driver Lufteit tættere derhen hvor den
ttlforlt har været tæt, drives den tilbage med en særdeles Magt, saa at Storme
her kan være meget heftige, efterdi de komme ligesom med en dobbeltStyrke. Saa
vidt nu denne Strekning af Norge gaaer, hvorom her handles, falder vel Storme,
men ustadige, saa at omendskiont de haardeste falde fra Nordvest, kan der og falde
andre haarde fra andre Kanter. Desforuden staaer gierne ikke Veiret længe fra
et Streg, men dreier sig fra adskillige Kanter. Man er her i samme Tanke, som
ellers paa de fleste andre Steder , at fuld og nye Maane har en stor Indflydelse i
Veiret. Dette har end ogsaa Henrich Ellis i hans Reisebeskrivelse i Hudsons
Bar, hvor hatt siger om den stærke Kulde, at den holder ikke gierne ved over en
4 8 5»Dage i en Maatted, men merkes mest ifuld og nye Maane , som der i de
Egne haver en sterk Indflydelse i Veiret De rette sterke Storme som kan lignes
ved Orcaner, pleier sjelden vare over nogle Timer, eller en halv Dag eller Nat, og
er gierne paa en Tid , naar Vinden springer nogle Streger, som naar den gaaer
eller trækker sig længere op tilNord, for at rense Luften. Endskiont nu disse Storm-
vinde i og om Norge ere heftige, vil de dog neppe nogen Tid være saa heftige, som
Otcanerne beskrives at falde ved Vende Cirtlerne, uden Tvil af Solen, der op-
trækker Damperne, og siden setter dem i sterk Bevegelse. Mere fra Vende Cirk-
lerne at regne og indtil Polerne, blive de sterkeste at regne imod Polertte, saa at
baade Solens Nærværelse og Fraværelse har her en Slags Virkning-« endskiont
det skeer paa ulige Maade.
En as de Anmerkninger sont henhører til dette Clima , er ogsaa, at der er
oftere i Finmarken og paa det nordligste af Norge Taage end andre Steder i sam-
me Rige. Dette er tilfortt agtet afAndre, og anseet for en Egenskab der henhører
til de nordiske Lande. Dette samme er særdeles bekiendt ved Gr-onland, jet i det
ganske Hudsons Bat), og det endogsaa med den Underretning, som tiener til god
Oplysning i denne Sag, at jo nærmere man kommer under Jsbiergene , des mer-
keligere sees og kiendes Taagen. Derfore er kun Taagen liden paa det nordligste
af Norge, imod den som falder paa de andre saa meget koldere Steder. Herr de
Maupertuis sremsetter den Slutning til nærmere Eftertanke, at Solen, som er saa-
længe over Horizoiiteit om Dagen , optrekker flere Dunster paa den Tid i Luften-
end Natten kan trekke sammen; men Boyle siger sig at have viß Underretning fra
den coromandelske Kyst i Ostindien , at der kan være en lang og bestandig Taage,
da dog Dag og Nat er der saa godt som ligelang det ganske Aar- Skulde ogsaa
den lange Dag giore det, maatte man og see bestandig Taage i alle de nordiske be-
kiendte Lande ; men det er bekiendt, at iblant disse er en sær storForskieussaaledes
vommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
