Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.vl.·s Om det norske Clima;k 2·89»·
svommer man paaen deel Steder af Gronland og inde i Hudsons Bay i en«lang·«—
varig og kiedsommelig Taage: derimod er der gemeenligst klart og reent Veir saa-
i vidt man veed. paa Spilzbergen. , »
Man faaer herlinddele Taagen i visse Classer, og giere Forfkiel imellem
den Taage, som kiendes og sees paa endeel Steder ide varme Lande.· Denne
Taage kommer vel virkelig af Solens sterkeHede, som af fugtige og vaade Steder
optrcekker en Damp. Vi kan see saadati en Taage hos os naar det har været
varmt Veir, og Solen har skinner sterkt paa Vandet og Moradfer, da der efter
Solens Nedgang opstiger en Taage, hvis Beskassetil)ed, som bekiendt er, er denne-·
at Solen har inedd·elet" Vandet en stor Deel af sin Varine, eller om man maae·
kalde det dens varmende Materie- Ved det at Solen som gav Varmen er gaaet-·
bort, begynder den Materie, som tilforn udsiod derfra, at trække tilbage igien. Jo-
varmere Dagen-har været, des dybere har Varmen trænger sig ned i Vandet ,’-
hvilken , som en let Materie, begynder nu at stige op igien, og naar nu et Vand
eller Morads haver faaeten Mængde deraf , oplette de Vandet i Bobler, og
altsaa bliver lettereend Lufteii,- hvilket gaaer til paa samme Maa-de som naar Var-«
mens og Jldens Particler trænge sig ind iVand som kaager, hvorved det begyn-;
der at dampe og kaste slog eller Damp fra sig i Veiret. Hvorledes nu Vandet-»
bobler sig, kaii med bare Opne sees , naar man setter reent Vandi en Skaal eller
Glaß i en varm Stue, da man kan see en stor Mamgde store Blcerer ligge paaf-
Bunden· af Skaalen og paa Siderne runden om. Jeg veed vel at andre ere ikke··
heri med mig enig,· men holde for at de smaae Bobler som opstiger iDamperk
foraarsages og opdrives’ neppe saa meget af en Jldmaterie, som af Varmens Be-;
vregelse og Fortyndelse, og at den varme og bevægede Luft gisor vel noget dertil,
men at en kaagende Grydes Bobler og Damper kan helleraf det brændende og
oploste Træes Particler foraarsages, saasom endog Metaller deraf udvides. Men
mig synes at der forstelader sig bedre forklare , thi det vil blive ondt at determinerex
de Particler, som af Solens Varme skulle ellers opløfte Taagen
Den anden Slags Damp eller Taage er den·almindelige og bekiendte
Taage, som trekker gemeenligst ind af Havet. Disse tvende Slags Damper ere cir-
saa lige adskildte. Solen eller Varmen kan tillige trække begge Slags op. Vei–
ret eller Balancen i Luften kan og fore detn allevegne om.- MeniForskiellen er—
egentlig i Maaden og Virkningen; thi denne sidste opstaaer fra det forste af Dam-
per som optrekkes af Vandet, hvilke ikke altid kan ligefgodt samle fig, og derfores
ikke heller altid vises lige tykke, omendskiont der ere Damper nok i- Luften-. Saa-"
ledes adspredes undertiden Taage og Skyerne for Øvnene, og man veed ikke-hvor-
de bliver as, men seer allene,s at de smelter hen uden Regn, og-·a—t—·deblandes·
med en anden Luft. J Soefolks Journaler finder man iblant andet Veir opteg- ·
net klarfkyet Veir. .Maii skulle snart sige-, at det Ord klarskyet maatte værenden
al Bemerkelse, efterdi det bestaaer af to Ord som ere af ulige Mening, nemlig klar,
og skyet. Mett ved klarskyet forstaae de de lose blankt-Skyer, som ikke opløses ved
Regn, meii ere i sig selv ikkun tynde, saa at den klare Luft som er over detn skin-
ner igiennem.k Disse ere ikke saa tætte 3; sammenpakkede som andresSkyer, og ·-
o det-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
