Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. Vr. Om det norfke. Climat zoz
og Fare paa Landet,— og kunde med Magelighed kiore» Torv eller Hve, som er sam-
let et Stykket- fra deres Huse, hiean; thi falder der nogen Snee , er sont oftestes —
Moradsene aabne, og da kan der ikke nytte at den lig er, thi Heste kan ei gaae
derover. Fryser nu Moradserne engang eller noget om interen, er der ikke strax
Snee forhaanden, og om den falder , falder den ikke altidi stille Veir men ved-
Blæst, saa- at den driver sammen i store Sneebanker, og blases tillige af Landet
ud paa Havet, saa at den nytter ikke meget. Dette samme metkes ogsaa længere
Nord paa Rorge, hvor der ogsaa findes et ogandet jevnt Sted ved Havet-, som ei
har meget Skiul for sig, thi der er ogsaa Vinteren ligesaa ubestandig, og. bestaaer
kun i en Omvexling af nogle Dages Kulde og længere og bestandigere Haoveir·.
Hvor der nu er noget Skiul ude ved Havfideth merker man en kiendclig Forskjel
paa Vinterelt, thi saa snart man kommer inden for den Kant som ligger blot for
Havet, har man oftere og mere Snee , og det Veir som optoer Sneen uden for,
kan ofte være Snee inden fori Landet og hviere oppe; hvilket man endogsaa kan
fornemme paa slette Lande, som ligge ellers blotte for Havet. Saaledes kem man
undertiden have Regit neden til og nærmest ved Ser paa Ieddereit, hvilket Regn-
kan rekke en halv Mil op paa Landet, · g omendskiont der er intet som skinler, kunde
det dog begynde at forandre sig en Flerding fra Soen til Sind, derpaei til Sttee,
saa at, naar Landet er ganske bart og blot ved Strandkanten fra Snee, ligger der
allerede noget deraf hoiisre op, og det saaledes undertiden, at naar der kan kun være
en liden tynd Sneehinde længst neden til paa Landet, er der- allerede en temmelig dyb-
Snee hoiere oppe;· hvilket er saa meget mere merkeligt paa det Land, efterdi: der er-
intet Skiul der oven for, men kommer deraf - at naar Snee kommer nked fra Lan-
det, optoer den ved Havdamperne som moder, hvilke maae vige for Kulden af
Landet, og ikke ret kan yttre sin Kraft og Virkning efter fin Natltr forend saa nær
ved Havet: iligemaade naar Veiret staaer ind- af Havet, begynderKnlden fra Lan-
det at arbeide deri.mod,, hvilket. dog ikke ret kan, yttre figsorend de- komnee etStykke
op fra Havet. - .
De Steder som nær ved Havsiden have noget Skinl forsig ihvor lidt det
er, sinde og strax" Forandring derved , thi Sneen kan strax lidt bedre stimmenfryse
og Kulden mere fornemnreok Derfore ere ogsaa Fiordenek som ligge imellem-Hav-
sidett og Oplandet, som et Middelrttm derimellem-, faa at’ Kulden er vels ikke der4
sem langvarig oa bestandig som i Dont-uden dng kan-— dens være der temmelig stsrkog
vare længe Endelig har ogsaa derinde SoelefutgArtyssonrerat give Damper
der borttcerer· Sneen i Nærværel«sen.— Metn skal derfore der finde ligeledes at Øer
og Holitte blive sorst blotte, saavelsom ogsaa det laveste af detfasike Land sont ligner
nærmeste Som. Maii seer deraf at Varmen ligesom stigerneden fra- ops, liaesosm’
Kulden trækker oven fra- nede De hoiefte Steder have- derfor denf meste Kul.de,-
efterdi dett der raninter forsk og holder længst ved. J-· Daler ere dog det hvirste
Steder varmest paa Solsidem deels fordi l: oclens om Vinteren rekker dem e"n«Ti·d«,
deels ogsaa fordi det der-« er længere over imellem Biergeiie,- saaat den saa kakldede
Snee, eller skarpe Gnst ei er saa hvadsi det Videre som i detTranaere , ligesom-
et Vittd erfaret med den Magt og,Sn;sen i- det vide sont i det trange Lva. I Flok-
dene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
