Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Vin det norske Clima. Cap. vi.
dene er sowr Forandring Vel kan de ikke lignes med Opiandet, dog kiende de
altid til Vinteren-S Magt. Derfore ere her og nogle Fiorde i denne Strekniitg
som om Vinteren legger Js paa sig. Efter disse skulde mati vel lede lcengst Nsord,
men Flod» og Ebbe, som ikke allene fatder der, men er send og meget sterk, hindre
at Jsett set kaii fæste sig paa dem; meer hvor Flod sog Ebbe ophører-, og Fiorden
stikker noget langt ’ind frit Havet, etier er ikke ret synderlig stor, faa at der falder
ikke saa sterk Stresm og Storm, der fryser den, hvorpaa man haver nogleEpem-
pler i Bergms og siere i Christianssands Stift.
· At ellers ikke Havet og Fiordene mere sryse og legge Js paa sig ,, har man
ikke fornadent at udlede af varmeKilder paa Halsets Bund, som skulle idelig kaage
ved Jordelis eentral Ild, eller af underjordiske mindre Jldsteder sont ligne de Jld
sortedende Værge-, thi Jordens rentral Jldstroesrieg aldrig er af den Hidsighedk
og synes sikke at kunde lignes ved den materielle Jid , men har heller en Lighed med
Varmen ·i et Mentiiskes Hierte. Hvor maa derfor sinder en og anden Steds hid-
sig under-jordisk Ild, er den ligesom en Forhidselse i Jordens Legeme, der har lige-
saavel sine besynderlige Aarsager, som naar matt paa et sygt Lem finder en sterk
Hsdsighed og indvortes Vrand af skadelige og urolige Vadsker som ere inden for.
Og denne Vratid i Jorden kan til deels komme af Jordens Svovel , as underjor-
diske Vandes Bevegelse og deslige Ting, der mere henhore til besynderlige Steder
end aimindelige Den hidsige Ild ved Centro trænger man allermindst til at sætte
fordi Havet ei legger mere Js paa sig; thi naar man vil have Aarsag derfor, sin-
der man den tilstrekkelig i Vandets store Vidde, den Uroe der er deri, og noget af
dets Salt. Hvad Magt Strømmen haver til at holde Vandet aaben, sees endog
imange see-ske- Soer. Saaledes legger aldrig Lundevander i Dalerne i Chri-
stianssands Stift Js paa sig-, udendet maaeverre et særdeles Aar, og en besynderlig
Kulde. Man haver dertil af Forfarenhed tvende Aarsager, den ene er en sterk
Strotii af de indlobende mange Pakke og Elve ; den anden er Vandets Dybhed:
faa at , om end Kulden oven paa kan opdrage den varme Materie, som er deri,
rores dog altid Vandet op, og den Varme som er dybere neden under blandes
iniied det som sorkioles, hvilket hindrer , at det øverste bliver aldrig saa koldt at det
rene-r, —
Samme Beskaffen lyed og langt mer haver det ogsaa med Havet. Borge-
mester Anderan synes at have den Mening , at ikke det salte Vand, men alleneste
det sode i Havet skulle sryse og ligesom sannnenklumpe sig, og det salte skulle være
tilbage. Det er vist nok, at i Regnveir og strax paafølgelide Kulde ’fryser virkelig
den nedfaldnesiegn forsi, som øiensynligt katst sees eeaa Seier-i i stiile Veir. Dette
kommer deraf, at den Regn var allerede saa kold, og maaskee allerede blandet med
Js for den faldt ned , at den strax kunde ved lidt mere Kulde lobe sammen til Is,
da det sovrige Vand iHavet og Soen var ikke saa koldt. Saa snart sotn nli
Kulden mere tiltog, knnde de Jspaetticler som her havde mere begyndt at udbrede
sig, og vore til store Klnnstper, som man og seer saaledes at lobe sammen. Dog
troer Jeg ogsaa, at det salte sroser, om ikke saa hastigt. Lage vil vel ikke sryse
imaadelig Kulde, men er Kulden ret stesrk , stirner ogsaa dens og hvor Fiorde
.. -egge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
