Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Otn det norstse Clima-.- Cap.V1.
Norges naturlige Historie af den Metting, at denne sterke Vinter blev ei syn-
derlig meget merketi Norge frem for de sædvanlige. Hvis;saa er, maa det have
været langt Rord paa Norge, thi saa vidt som efter Sagn kan vides, haver den
fonden for været den sterkeste der kan erindres. Og dette kunde stemme overeens
med Derhams Underretning om Jrland og Norden paa Skotland. Det lader
deraf ligesom man kunde slutte , at paa den Tid har Kulden mere holdt sig imod
de sydligste end nordligste Steder; ligesom man ofte merker den Forandring, at
Kulden paa en Tid kan være meget sterk en halv eller heel Snees Grader nærmer
imod Linien , end den visselig er Norden for. Saa at Kulden falder mißlig, og
paa en Tid naar Vi i de nordiske Lande have en sterk Kulde, veed man nemer
der derfra intet deraf: derimod naar Vi fra dem hore, at Kulden er stegett seer
h-oit, har man hos os intet synderligt fornummet dertil.
I denne Strekning af Norge pleier ellers Kulden ikke gierne begyttde med
megen Kraft forend i Januarii Maaned eller sidst i December, omendskiont Vitt-
teren er haard. I det Sydligste af denne Strekniitg er den almindelige Vinter
tilEnde iMartio. Den 12. Martz er derfor paa Jedderen den Dag som Tienere
skifte deres Tieneste, og det af den Aarsag, at naar Vinteren falder som sædvan-
ligt, begynde de der paa Landet kort efter deres Vaar-Arbeide; men naar deskarpe
Vintre indfalde, kan de ogsaa have der islagt Jord langt ude iApril Maaned.
De meget skarpe Vintre indfalde her sielden, og er det rart at Korn deraf tager
Skade, at Vaaren har varet for længe og Hosten giver Frost; men vel atKor-
net ei kan modnes, fordi Sommer og Host har været for fugtige, som giorSceden
gr«ott· Dog maae intet Almindeligt settes i denne store Strekning, thi i det Mord-
ligste deraf kan ogsaa Kuldett gioreSkade. Der kan derfor intet Almindelig settes
om Kulden i denne Deel, men den rigtige Beskaffenhed er denne: at een Vittter
er slap og sludagtig, og stedse giver Regn og fugttgt Veir, saa at Jorden og Lan-
det ved Haosiden stedse som svomme i Vand , dog mest i den sydligste Deel af
Strekningen: en anden Vinter kan derimod være skarpere, saa at ligesom man i
den forige har kun havt en og anden kold Tid, som neppe har varet over 8. Dage,
saa kan den skisont sielden, da vare en Maaneds-Tid Lige Beskaffenhed haverdet
og med Sommerens Varme , som i denne lange Strekning falder ikke allene ulig
af det at det rekker langt, men Forandringen ved Veirets Art giør meget, og det
nieiiemliggende Land gior endnu det meste, saa at naar der i det sydligste af Norge
ofte falder for meget Regn ved osten Vind, have de tor og varm Sommer Nordetr
for. Mati kan derfore ikke slutte noget vist, men allene agte, at endog paa en liden
Strekning gives en besynderlig Forskiel.
. Hvad ellers Kulde og Varme angaaer retter vel ikke Naturen sig saa
meget efter Mennisker, som Mennisker faae rette sig efter Naturens Beskaffenhed,
og ofte i Anledning deraf ligesom ifore en nye Natur-. Ligesom det derfor er be-
kiendt om Fieldbouden, at han taaler en god Deel Kulde, saa maae man og til-
staae , at- Soefolk og i sær Fiskere maae og have hærdet deressNatuU thi man
kan let forestille sig, at naar de i denne Strekning skal ligge hele Dage ude paa
Ser og fiske, eller med deres Hænder handle Garn, naar Kulden er saacsxgerk at
- andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
