Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.v1. Om det uorske Clima: , 305
legge Js paa sig ude ved Havet, froser virkelig det salte Vand sammen , og naar
Dybhed og Strøm ikke hindrer , ganske hastigt.
Kulden falder og idenneStrekning seer lnißlig, thi det hender mangeVim
tere, at der paa de fleste Steder har været liden eller ingetl Frost. Derpaa kan
der ogsaa komme de Vintre, at Kuldelt er stor og holder længe ved. Den overalt
bekjendt Vinter imellem 1708» og 1709. var ikke mere mild i Norge end i andre
Lande. hi det er bekiendt, at paa den Tid laae der Js som rakte indtil 2 Mile
Ude i Havet ved Lister Land , hvor ellers aldrig nogen Tid sees Is. Der ere no-
gle visse Vande som aldrig frpse uden ved en sæt sterk Kulde, hvoriblasnt det be-
nævnte Lunde Vand er at regne. Dette samt alle andre laae da islagde, hvilket
ikke siden OV skeet Uden 1740. Denne meget strenge Vinter,"som ellers er bekiendt
under det Navn af den haarde Vinter 1709, begyndte ikke der oppe i denneHav-
strekning at merkes ret forend i Februatio, Martz og April, og havde ikke ganske
opstaaer endnu i May Maaned , thi endda laae Soen fuld af Drivis, saa at!
Skibe havde Vanskelighed ved at komme fort. De sandfærdige Beretninger der-
om ere saa godt som mißtænkelige, dersom lnan ikke fra andre Lande havde havtsaa
meget derom at fortælle Denbegyndte ude ved Havsidetr iNorge med stilleVeir,
og i al den Tid atVinteren varede paa det sterkeste, faldt der liden og ingenBlæst.—
Paa de Steder hvor der ellers ere aabne Fiorde, kunde man, da Frosleti var paa
det strengeste , kiore i Kaner saa sikkert som paa Landet. Uden for Jedderen, og
som nævnt er, uden for Lister laae Isen ude paa Havet saa langt som man kunde
see,- hvorpaa man hverkelt for eller sideli veed Exempel. Der sogte ned tilStrane
den mange ubekjendte Fugle, og Folk af Christiansand har berettet, at Ryper,
Tiurer, Gierper o. d. som opholde sig inde iLandeh ere ved en Taage og sterk Storm-
fundne i Mængde dode et par Mile ude paa Havet. Ænder og andre Fugle, som
ellers ere vel forsynede imod en streng Vinter, fandtes dode paa Isen, og hvor der
kunde sindes en liden Aabning eller »Sprekket Maageli, som ellers udstaaer en
god Kulde,» faldt aflncrgtig ned paa Jorden: Krager og deslige Fugle , som ellers
søge hiem til Huselie , kunde neppe flyve, saa at et Menniske ofte kunde lobe dem
op, og fange dem med blotte Hænder. Vist nok har Sult og Mangel paa Fode
giort en stor Deel dertil, efterdi baade Jorden var tillukt for sine Creature, og
Havet havde ved Jseli et Dekke over sig for Strand Fugle , som der skulle tag»e·
derrs Fode. Det er derfor rimeligt, at dette har formeret deres Afmagt og vel
giort det meste; ihvorvel Jeg troer ogsaa, atFuglene,’ saavel som andre Dyr-,’ kan
vel ikke lldstaae uden en viß Grad af Kulde. Man saae paa den Tid ligesom en
Forvirring iblant dem, saa at Maagene fandtes hvit op til Fields, og Rpperlie
ude paa Skoe-Isen Hvad william Deriiam anforer om Jrlaild og Skotland i
sm Physioo—Theologla, at de solede iden haarde Vinter 1708 ganske lidet Kuld
og knap mere end l de sædvanlige Vintre, da Engeland, Tydskland, Frankerige
og Danmark, Ja endog det længere imod Sonden liggende Jtalien og Schweilz og
andre Lande, leede saa meget , faaer man troe efter en saa paalidelig Mands Ord-
der selv levede paa deli Tid; men det kan ikke passe sig paa Morge, thi de folede
ogsaa der Kulden tilstrekteltg. Hr. Procanc. poucoppidao a- i hans Foereg al
· Q q · Nat-gad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
