Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 Om det uorske Clima. cap vi.
Deniie er, som sagt er, vaad og fugtig derhenne, og betyder der Regn. Dog kan
deii ogsaa , naar den staaer paa en hoi Østen, saa at den helder lidt til Nord Kan-
ten, inogen Tid være tor. Det Slags Vind blæser ellers sieldeli der Uden om
Hosten, da det hender, den kan staae i en Uge 2 a 3 , og er det ligesom afgjort
iblant Soefolk, at den Vind skal falde da. De taler derom ligesom cm en vist
passat Vind , og den kaldes den mere Østen Vind , som blæser om Hosteli ved
Ssesidm Øster paa Norge sige de derfore, at der blæser Vesten Vind Elleve
Maaneder i Aaret , og Østeii den Tolvte. Dog er dette ikke saa sikkert, at den jo
ogsaa en Hest kan lidt fornemmes , og derimod indsinde sig paa andre Tider, som
i ssrr om Sommeren. Naar den da er tor og bestandig, følger der sterk Varuie
derved, iligemaade opfylder den daLuften med mange Dunster, som enten maae
endes med et sterkt Tordenslag, eller og give et langtvarigt og bestandigt ont Veir-
Dersom der nu ikke strax! følger Regii paa Østen Vindeii, maae man dog sikkert
have det i vente; thi saa snart Vinden dreier lidt til Sondeii, hvilket den er meget
villig til, solger Regnet med. Her er nu Sydost den, som ret fererVandspsoyten
med sig, thi den blæser her sjelden uden et sterkt medfolgende Regn, hvilket ikkehol-—
der op uden Vinden springer enten til Sonden eller hoit til Østen. Saa længe
den nu ikke trækker sig mere til Nords, er det ikkun en Veir-hvile, og ligesom for
at fylde Spoyten igien, thi det samme forestaaer atter; men trækker den sig tilbage
til Norden , kan Luften blive reen, endskiont det skeer sielden uden den gaaer rundt
· om. Naar den kommer paa Soekanten skulle man tænke, at den ville begynde at
Hav-Ælte
regne for Alvor, efter den almindelige Talemaade om Sonden Vind og Regn-
nien tvertimod, da klarner det heller op, endskieint Veiret er kun ubestandigtz men
naar den drager sig længere ud iHavet til Sydvest, da er det at det rette Hav-
veir vogner, thi dermed pleier gemecnligst folge baade Regii og Storm.
Denne Slags Viiid er den anden Vind i Nord Seen, som har efterladt
sig et ondt Rogiez thi naar Veiret springer nu til Sydvest, nu til Nordvest,pleier
Vinden ikke allene være siormende, men o rorer ogsaa en forfærdelig Sve, og gior
de storste Bolger. Dette Veir kalde oefolkene iNoisge Hav-Tite, og de
bruge ogsaa den Talemaade, at Veiret ligger og ælter i Havet, naar Vindeii
springer frem og tilbage og staaer ei paa nogen bestandig Streg. Den rsstlige og
sydostlige Vind er slem nok inde i Fiordeiie, og blæsersaa det hviner om Øreiiez
men den er ikke saa slein for Soefolk ude i Havet, thi den oprorer ikke saa store
Bolger, og giver ingenSteds der nogen Butwall at ligge for, saa at de altid der-
med kati lendse under. Iaar den blæser om Hosten, som sagt er, driver den en
god Hob Skibe ind i Havneiie, hvoraf mange leve vel, thi det er just den Tid at
de som fare paa Øster Snen ville hiem igieii- Saasnart Vinden her er sprungen
til Nordvest, begynder den nogenledes at holde itide med sin Fugtighed. Den kan
blase og blæser gemenligst scer sterkt naar den springer, men siden lober den i Baner,
saa at dersom den skal rense Luften, maa den ikke strax stilles, thi da drager den sig
tilbage og staaer fra samme onde Kant igien. Den maaehelst gaae nogle Dage
med Barm-, og efter Haanden trække sig lidt mere nordligt, ia endogsaa blase
sterkt naar den koininertil Norden, og raske der i nogle Dage , saa er der Haab
om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
