Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Caki«v1.’ Om det norskeCllmax 313
· om ·godtVeir— Naar NotdenVinden skal være» god, og bestandig rense Luften-
og blive staaende, pleier man gierne legge Merke til, hvad Tid den springer om til
Nords, thi skeer det om Aftenen, holder man den for ubestandig, og at det er kun
en Hvile imod nye Urolighed; derimod skal den , naar den skal være god , begynde « ·
ved Midnats eller Middags Tid, saa at Solenskal være i lige Streg enten imod
eller med; den skal og ikke begynde med for sterk Blæst, thi da vil den sielden være
bestandig. Saa meget er vist, at naar man harondt Veir, ogdet lurer lidt ontj
Aftenen naar Solen gaaer ned , pleier det ikke være bestandigt, men har givet An-
ledning til det norske Ordsprog: Aftens Glætre giør Morgens sur Herre, det
er, en klart Glimt om Aftenen betyder regnagtigt og ondt Veir om Morgenen
derefter. J denne Strekning er det lidt rarere at tresse de torre Vinde, efterdi de«
bestaaer fornemmelig i Nordeit og Nordost. Undertiden kan ogsaa Nordvest og.
Østen cVinden være tot, derimod pleier det ogsaa iblant hende ved Rorden- og
Nordost Vinden, at der regner tæt og længe, thi naar det forst begynder at komme
» i med at regne fra den nordlige Kant, er det bestandigt. Man haver derfore det
Ordsprog: at Norden Vinds Regn og Kielling Kagl faae aldrig Ende-
Der er tilforne sagt, at man haver undertiden som et Slags PassatvindezpassatzM«»
iiNorge. Disse komme efter Aarets Tider. Den torre Østenvitid, hvorom til-»
forn er meldet, hører mest Hosten til , ligesom den og mest falder paa det Sydlig-
I ogbOstlige af Norge Den ventes gemeenligst efter Michels Dag, saasom i
» rto er.
Den meste Vind som blæser om Vinteren , naar Veiret er kort og bestan-
digt, er Norden og Østen Vind. Denne synes da at have sin Oprindelse af Land-Vink-
Kulden i Landet, hvorfra udgaaer en Deel Jo Particler og Dunster, der, saa
vidt som mneligt er, imodstaae Hav Vinden og Hav Damperne, naar de ei ere
alt for sterke og bryde ind med for megen Magt. Erfarenhed skal bestyrke dette ,
thi naar man om Vinteren er ude paa Havet, hender det tit, at man kan have
Vind som staaer lige paa Landet , men naar man kommer under Vallen eller.
Landet, staaer den derfra. Denne Ersarenhed er Soefolk saa overbeviist om, at
de ikke engang kalde det Land Vind, men Kulden afLander, hvilket meget mer-
kes naar Landet har vel Snee og Is. Ja endnu et andet Bevis,. at om Vaarett,
naar Kulden gaaer op og ud af Landet , skal det bedre kunde merkes, thi man skal
kunde komme til en Fiord med temmeligt Havveir og Fugtighed i Veiret, men
der skal Landveiret mode som staaer udaf alle Fiorde, og dette Veir er- næsten ost-
ligt eller Nordost, ligesom det og paa sine Steder er mere nordligt, efterdi det
retter sig efter Fiordenes eller de oven for liggende Dalers Strekning, thi den staaer·
Ugtz Ud derfra. Om Vaarenlader det ligesom Norden Vinden vil være Passat
Vind; thi den pleier meget ville blæse for St. Hans Tid. Det er artigt- Ind-
byggerlie tNorge har lagt især Merke til dette, og troe at det er for Nordfaretx
nes Skyld ," som skal reise til Bergen paa den Tid og have en lang Vei. De som .
boelasngt af Veien fra dette Farvand , pleie saavel som de Nærmere sige, at nu
blEset Notd Fare-ig Pind- Ellers kan «nian ikke som noget vist sige, enten de
MULV det som en Kierlighed af Naturze imod dette Folk sont behøver Rckzrden
( r ind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
