Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. Vl. Om det norske— Clima: 33»·—t——
kan skinne lige ned i Vandet, dog saa at Straalen bliver ganske smal, saa tyk som
af en Spoyte, og ·Luften tillige er fuld afVand, vises det for Øineiie som enVaiid-
straale der skulle staae op fra Havet og trekke sig ind i Skyen. De fleste som sige
de have seet dette Syn, tilstaae at de have seet Soleti bag ved Skyen, thi de
som virkelig have seet Vandet oploftes som en Bue af Hvirvelvind eller anden Aar-·
sag, angive ikke Synet paa denneMaade som anfort er. DeStrimer,— somvisess
naar Solen skinner igiennem vandtunge Skyer og den vandfuldeLuft, ere bekiendte.
Naar nu Solen har kun et lidet Sted at skinne igiennem, giver det en merkeligere«
Anseelse endog hvor der er vidtleftigt Rum. Atnu baade Soefarende Folk og-
andre, som-ei kiende dette Luftspn, giore sig herom et eget Begreb, kan man ikke
undre over, thi de have seet ved Hviklvelvinde at Vandet kan drives hoit iLuften.
Naar de nu paa den anden Side see et saa artigtSyn, som atSolen skinnerigien-
nem en liden Rift af en Skye ned i en regnfuld Luft, slutte de lige stem, at Van-
det trekkes saaledes op iLusten. At dette sees ide varme Lande helst kan og være
rimeligt, thi Solen staaer der hoieste paa Himmeleii og skinner lige ned igiennem
Skyerne; imidlertid kan dette ikke betage at man io ogsaa-vel.ligesaa tidt kan fee’
det-hos os. Naar Solen skinner ned igiennem en tyk Skye, hvor der er kun en
liden Rift at skinne igiennem, ligner det i visse Maader et naturligt camera ab-’
fcure. Man faaer derved paa den Sted see saa stor en- Forskiel i Luften-, der viser
sig som noget besynderligt nyt og rart, efterdi man der og ingen anden Steds i Luf-
ten kan see Damperne at bevege sig, hvis naturlige Bevegelfe op ad falder iust
snegelrund. Den store Trek som denne Skye tillegges er umuelig at fatte af dem,
som paastaae at det haver sig anderledes, thi man kan ikke begribe hvad der skulle
være oven til som skulle have saadan en sobende og Drive-Krast fra centro. Vel
nævnes vis centrjfuga i Naturlæren; men den er ligesaa uforstaaelig, som vis-
ccntrjpeta er let at fatte. Lucas Debes i sin Feroes Bestrivelse troer ikke allene
at Skyen trekker Vaiid, men ogsar den kan trekke saa sterkt, at den kan drage
Sild op med og kaste dem- ned i Biergene. Norge har ikke fuld saa god Lykke af-
denne Skye, thi der nedkaster den kun Steen, Mus, Kind og Lemænderz’Kioe
det var dog godt. Skulde saadan trekkende Kraft yttre sig over Seen, maatte
det være underligt at den ikke ogsaa rammedes over Landet, og undertiden visede sig -
der ved at opdrage adskilligt, der visselig er lettere end Vandet helst isaadan Mætigde.
Jdet ringeste maatte det Vand, som saa pludselig blev opdrevet, nedregne salt,
efterdi det blev ikke som andetSoevand luttrer ved den sine Opdampning.
s Finnerne, og de som boe længst henne i Nordlandene, tale vel om et Veir
som borttrekker baade Mand og Hest, reiser ogsaa shen i Luften med Rensdyrene,
men dette bliver gemenligst agtet for Snak. I det svenske Videnskabens Acade-
mies Afhandlinger for 174o. findes en liden Tractat af den berommelige Hr. Linnaeus «
om de Dyr som i Norge bliver sagt atde nedfalde afLuften Deri har Autor paataget «
sig densUmage, at give en saa rigtig Grund ogOplysning om disse afSkyen bort-.
førte Laplænder og- Finner, at det-er Umagen værd at anføre her hans Ord: Jeg-«
har selv, stger han, mange Gange været paa de hoieste·Bierge, og været omgiven
af Skyerne. Jsbiergene ere deshoieste af aTlle Bjerge, som ofte kan rekke en 393 4.
t 2 ’ile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
