Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anede-Dem
332 · Om det norfke Clima. Cap. v1.·
–
Mile hen i»Breden, paa hvilke man ikke kan see en gron Plet eller bart Bierg,
men immervarende Snee , der ligger faa hoi over Jorden som det hoieste Bjerg.
Den legger sig i Bolger ligesom Bolger paa Vandet. Sneen er saa haard at
man umuelig kan komme der igiennem, og fast som Jo; man seer deri ligesom i
Isen brede Sprekker foraarsagede ved Vinter Frosten, hvor Solen afsmelter
Sneen paa S.iderne, og Vandet begynder efterhaanden at trekke sig sammen,ind-
til det endelig gior en liden Bæk, hvoraf bliver en Afgrund i Sneebierget, der
bliver bredere under , og er ofte saa dyb som Sneen selv, lige til en 15 eller 30
Favne. Naar Lapperne see ved Horizonten en liden m-orkSkyeflek, veed desorud,
at ere de paaet bequemt Sted , skal de holde stille, eller og haste paa Veien til et
Sted hvor de bequemmelig kan slaae Leir. Skyen bliver alt storre og stort-Hind-
til den rekker Over den halve Horizontfog forer en stor Storm med sig, derpaa
legger den sig som en tyk Taage over Mennifker og Dyr. De vaade Particler
legge sig i alle Haar , og det bliver saa morkt at man neppe kan see Hænderne end
sige Fodderne for·· sig. Alle Ting blive stille uden Vinden; raaber man , kan den
ikke hore som er omtrent 9. Aleii borte. Naar man nu famler isaadant M-orke,
da man ei kan see Sneen paa Jorden, er det let at falde i saadan en Grav som
Vaiidet har- giort. Deraf er det Snakkommem at Skyerne fore Lapperne bort
med deres Rensdyr , og styrte dem ned af Bierget. Saavidt Linnæus. Ellerss«
ere vore norske Historier herom just stilede som de Svenske, thi ligesom det er allene
der Lapperne som trekkes op i Luften, saa er det og hos os allene Finnerne. Man
holder for at naar de savnes, skal man ikke soge efter dem paa Bjerget, men neden
for skal de findes , hvor de ere nedfaldne igien af Luften. Mati finder ogsaa heri
god Reede; thi om et Menniske falder ned i saadan en Kloft, kan det blive udskudt
siden med Vandet som rinder ud ale—osten. Den gode LucasDehes har ikke
allene troet at Sagen havde sin Rigtighed med Skyenz men han har endog saavel
udpyntet Historien, at det derefter kunde hende, at een Skue trekker af med Mand
og Hest, og at den anden er saa hoflig at bringe dem til rette igien. —
J denne Roeges Strekning’, som er under Betragtning, pleier det vel at
snee undertiden, dog er det ikkun lidt at regne imod Oplandets Snee, hvilket end-
ogsaa lader sig merke strax fra Havet af; thi jo længere man kommer derfra , dets
mere voxer Sneen. Paa det slette Land, som især paa Jedderen, har man dog
undertiden et Slags Sneefald, som kaldes Rende-Driv. Dette.er vel kiendt
over alt , men der regnes det for et farligt og stemtVeir Rende-Driv er egentlig
Snee som falder med sterkVind. » Naar det nu derpaa Landet sneer med en Storm,
er det og særdeles ondt , thi saasom der er ikke det ringeste Skiul, falder Stormen
sterk, og meget igiennemtrcengende Naar nn Rendedrivet skal være ret tilstrekke-
ligt, maae der i nogle Dage have sneet tilforue med koldt Veir , saa at der ligger
hoit Snee let og los paa hinanden. Stormen, som skal komme med Sneefald,
3 tillige sette Gang og Drift i den Snee som ligger paa Jorden , er mestendels
ydost. Derpaa begynder Veiret baade med Snee oven fra, og i scrr settes den
som ligger paa Marken i saadan Drift, at den flyver ligesom tor Sand af Vinden
i en Sandbanke. J dette Veir er det saa godt som umneligt at nogen kaxizz holde
- mene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
