Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sk-(
334 Om det norske Clima. Cap. vr.
allerhelst naar de er af de Slags som slaae ned , og des bedre kan give denne Gien-
lyd fra alle Kanter.
Man giors ellers i Norge Forskiel imellem Torden, saaledes at man siger,
det tordner til Fields, og det tordner ud i Havet-, eller ved Havsiden» Som ofteste
lader det som Tordenveiret haver sin visse Gang, thi undertiden skal man hore og
merke, at Torden slaaer sterkt ude i Havet, paa en par Mile ncer Landet, og kom-
mer ikke nærmere: undertiden skal man merkeat den rekker til Landet, og skal gaae
langs ved Havsiden, men ikke fornemmes inde iLandet»: undertiden skal man og-
saa merkfe den alleneoppe i Landet, og hoit oppe til Fields, da den skal trekke sig.
frem allene ved Fieldryggen. Alt dette er rigtigt observeret, og skeer ikke uden Aar-
sag, thi her kommer igien den Anmerkning som er giort ved Havstden og Landvim
den, thi saa vidt som disse for det; meste-ere stridige imod hinanden, saa afholder det
Regn og de Damper som skulle antamdes af det andet Modveir. Naar derfores
Tordettikyen kommer-paa et par Mile ncer eller neermere ved.-Landet, bliver den
ofte af Landvinden holden tilbage, iligemaade naar det tordner oppe til Lands, kan
Havgusten der hindre -at den ei kan trekke sig længere ud. Naar Tordenveiret op-
holder sig mellem Fieldene hender det ofte , at dets paa et- Sted kan- vare meget
længe, og slaae scer mange Slag , da det lader ligesom Tordenskperne der heftes og-
kan ikke drive fort, men et Slag gaaer frem, et andet tilbage, saa at iStedes
for de almindelige Observationer ere saaledes, at Skyen driver frem, ogsnaar man
har havt et Slag lige over Hovedet, vandrer den gjerne forbi og gaaer bort , saa:
skal man derimod iDalene imellemBiergene merke, at den skal mange gangesynesk
at drage sig frem og tilbage, saa at den nu skal slaae sforan , nu bag ved, og man
kan undertiden i en halv Time vel have et Snees Slag som synes ligeover Hove-
det, da Luen og Lyden er paa eengang at merke. Man.s kunde herom have adskil-
lige Meninger. — Af Hr. Professor Krafts Tanker i hans Beteukninger over New-
tons og Cartelii sylkcmata §. 95. har man Anledning at tillegge Biergenes At-
traction dette, ligesom og Hr. Proc. Pontoppidsri4 deraf tager Anledning i be-
meldte sitForsog endog at derivere Regnen imellem Bjergene, der falder saa hyp-
pig undertiden derhen. Men efter Forfarenhed lader det ikke som denne Mening i
alt kan holdes god-; endskiont den er dybsindig; thii Naturen faaer man lade eet
Veir og een Sag oplyse den anden. Den vedtagne Mening om Biergenes Nytte
idet de opholder og standser de opstigende og fremfarende Damper, saa de falder
ned i Regn, gior Bekker, Aaer og Elver, er meget-rimeligere end Newroiis Ob-
servationer, som vel neppe i noget holder Stik. At der ide hoieste langt mere
regner end neden for , har man af Bonder, som tit vanker deroppe, for visse for-
nummet. Det er bekjendt atTordenveiret næsteii altid trekker imod den Vind som
blaser, hvilken maae vige for det hastige Tordenveir ;- ligesom nu Modstanden er
mere eller mindre, kan Tordenveiret derefter enten mere hastigt eller langsomt drage
sig frem. Det erogsaa bekiendt af det foregaaende, at- tvende stridige Vinde kan
af Landet og Soen blcese hinanden imod , og ligesom staae i Balance paa et Sted,.
indtil een af Delene maae vige.- Dette er just Veirets Art i Tordenveiret. At
nu Biergene trekke til sig, og holde Veiret bestandigere, tor man ikke paastaae;
. men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
