Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. vL - Om det norske Clima. 335
men vel, at Veiret formedelst Biergene, imellem hvilke det er indknebet, kan hef-
tes, svæve i en stillere Luft, og naar en Tordenskye ligesom slingrer frem og tilbage-
ja ofte løber som en Hvirvel rundt om- en Dal, er deraf Luftens Uvißhed imellem
tvende Vinde, indtil een af Delene kan med Magt bryde-frem, og den anden trek-
kes tilbage. Man seer af dette, sont grunder sig mere paaForsarenhed end Span-
lation , med hvor liden Moye man kan sinde Aarsagen til det sterke Regn imellem
Bjergene, da Veiret , som paa begge Sider trykker haardt paa Skyen det eene
med og det andet imod, giør at der maae blive et sterkt Pladsregn. Her vil man
tilstaae Hr. Prof. Kraft og Andre , at dette er ikke den eeneste Aarsage til sterkt
Regn imellem Fieldene, men»at en Skye undertiden ligesom henger stille og i et
eequiljbrio der imellem, og imidlertid giver en tcet Regn. Saa meget er vist, at
de fleste Regnskyer som trekke ind af Havet, og ei komme med alt for stor Magt,
standse som ofteste ved Fjeldet, ja·undertiden komme de endnu ikke synderlig nær,
og undertiden stryge tæt derved , hvilket kan i seer sees paa det Land Jedderen , der
tienner ret til et Obfervatorium for Luftens ogVindens Art; thi der er etstemmeligr
Stykke flad Land førend Fieldene begynde , hvorfore man der med god Forsam-
hed kan see den Forandring og Forskjel , som gives formedelst Landvinden og Hav-
veiret, og den Stridighed som er imellem disse, indtil een af Delene vinder og sor-
aarsager adskillige Virkninger.
J Anledning af Tordenskaget spaaes gierne det paafølgende Veir i Norge,
thi man spørger der hvor Torden lagde sig , det er hvor Skyen trekkede hen , der-
fra skal Veiret komme tilbage. Lagde den sig ude i Havet , følger der langt og
bestandigt Havveir, men lagde den sig oppe iFieldene, følger der godt Landveir.
Af det foregaaende som er anmerket er let at slutte, at Tordenveir eret ønskelige
Veir i Norge; thi dersom-man spaaet sig Sygdomme og vanskelige Tider naar
den ei fornemmes, maae man spaae tvertimod paa den Tid naar den høres. Man
skal ellers-høre i Norge disse Talemaader: at man hørte 2 a 3 Tordener, at man
saae dem mødes og støde imod hinanden. Dette kommer deraf, at ved Torden-
veir merkes altid den saa kaldede Moddrert iLuften formedelst Veirets Ustadig-
hed, hvorved en Skye driver imod den anden. At der ellers sees tvende Tordeii-
skyer , som gaaer just ikke med een og den samme Vind, men kan trekke fra flere
ja tvert over for hinanden staaende Kanter, erfares ikke allene andre Steder, men
i sæt imellem Fieldene i Norge, hvor Skyerne formedelst Fieldenes Tinder ligesaa-
vel som Vinden maae bvye sig for Landet; naar nu Luftens Ustadighed kommer
her til, hender det tidt, at Tordenveiret kommer trekkende fra Kanter lige imod
hinanden, ja ogsaa mødes, hvorved der følger baade sterkeTordenslag, saa og især
meget hyppigt Regn. Jeg maae anføre her en Underretning som er meddeletmig
as vores leerde Hr. Mag.l)avidscliötl1, Han skriver saa: » Man horer i Norge
,,ei saa tidt Torden som paa enDeel andre Steder, dog giør den ogsaa der Skade
,,nndertiden. Jeg reiste 1730. en 4. Mile op fra Christiairia igiennem en tykTaage
» som liigtede af idel Svovei, og derpaa sik man om Aftenen en sterk Torden, der
,-syntes at slaae ned Huse paa den østre og vestre Side af Uliensager Præste-
,-gaard hvorpaa jeg opholdte mig. Otn Morgenen befandtes den at have splitter
et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
