Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap» Vi. Om det norske Elimax 3«41;
deni Dalen, og ligesom i etktoncav Speil samler sig. Landets og Biergenes
Skikkelse føre dette med sig , thi oven til ere de sptdse, og de øverste Toppe ere vidt
fra hinanden , men Dalen bliver alt trangere Jo længere man kommer der ned i.-
Paa Froeii , i sær og dets tvende Annexer Sodorp og Qvam ere Biergene paa
Siderne saaledes dannede, at de ere fast som huleBrændspeiler, hvorfor der- og er
sterkere Hede end i det øvrige af Gulbrandsdalen, hvorfore Kornet og des snarere’
brænder af, hvor det ei katt vandes, men bliver og sastere ved maadelig Varxnc.
Paa saadanne Steder iUdElUkkcs Solens Straaler og Varme igiennem et vidt
Rum af Begyndelsen, der alt bliver trangere og trangere, hvorfore ogsaa Straa-
lerne pakkes mere sammen og samles bedre i Daler end paa de øverste Toppe, eller
paa et fladt Land hvor der er Rum nok allevegne. Dette er lettere at begribe naar
man har giort sig’ et fuldkommetit Begreb omDalernes og Biergenes Skikkelse,
thi man har mange Steds tD·alene fast ligesaadanne Afsæt af Naturen , som de
paa Biergeite i China beskrives «med Flid at være giorde. Begynder man
Bierget i Dalen, gaaer det ikke steilt og lige op , der ei heller vilde nytte, thi der-
blev ingen Jord, ingen kunde der boe , ingen arbeide , som paa visse Steder sees ;"·
men de gaae overlangt, derover kan Dalen være en Fierding eller høit-en halv Mil
tvertover neden for, men fra Top til Top kan den være næsten en Mil. Her fas-
der Solens Straaler og Vartne i en lige Linie tvertover paa Solstden, det andet
Vierg iSetider indflettes-Varmen. Var nu Daien atk forceang, kunde vccVac-
men være sær sterk naar Solen stod paa det høieste over den, men det vilde Vare
sorkortomDagem men nudeter bratt op ad, haver det først den Nytte-, at Straa-
lerne og Varmenppfanges og tndsluttes iDalen, og dernæst at Dagen kan vare
noget, efterdi der er Rum paa Siderne. . « «
Den sterkeVarme, som stndes iDalerne, pleier man altid give for at kom-
tne af Solens Straalers Brydelse i Dalerne, dette vil man ikke negte, men man
forstaaer ikke at dette gaaer anderledes til. Dette er en afgiort Sag at Varmen
udvider Luftett saavel som andre Ting. Naar man derfore sorestillersig Solens
Varme at falde ned i Dalen, seerman og just i dette, hvorledes Varmen forme-
resz naar Varmen falder paa en stor Vidde ellerpaa en høi Top, er der Reent
nok for Luften at udbrede sig,, hvorover Varmeti kan ikke andet end kiendes der
mindre, ligesom i en Stueshvorder er et stort Rum at tage imod den Varme som
der indbringes· sJ Dalerne derimod indsluttesVarmen ligesom i en mindre Stue,
og lad være at der endogsaa findes Rum for Luftett at udbrede sig saavel op ad ,
som-og paa de Steder, hvor Dalerne have deres Aabning, kan det dog ikke skee
sem lettelig, altsaa-føles nødvendig Varmen der sterkere. Nogle as de høie Dale
j Oplandene, ligge saa høit oppe over Vandkanten, at dersom der var etField fra
Soen som gik saa høit i Veiret, vilde det neppe feile, at det jo stedse maatte være,
.sneetæktVinter og Sommer, ligesom man ved Soesiden inde ·i Fiordene seer Bjerge-
ar være, der ere dog-et·meget høie,. og neppe hoiere fra Soebrpningen end det Land
som saa usormerkt helder op ad i en Dal,— der er nogle Mileslang, og immer brate
ter efterhaanden; men dette kommer nok deraf, at iQplandet indknibesLusten mere
i Dale-ne, der opstiger og immer npe Damper, som gier Luften der tykkere tæt ved
Uu 3 Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
