Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 , Om det norske Clima. cap.Vl.
Jorden end paa de Steder ved Soen der svare i lige Høide dertil , men allerede
ligge saa heit i Veiret over den almindelige Flade. Derfor er der vel Forskiel
paa Luften iOplandet og ved Soefiden, men dog ikke saa stor, som man skullefore-
stille sig paa et meget høiere Sted oppe i «sLuften. Men den kicndeligste Forandring
vises deri, at Kulden er saa snar at indsinde sig iOplandet, og Varmen saaer
saa hastig Ende. " - · "
Paa de overste saa kaldede Hsisielde, der opreise sig af de andre , sindes i
Oplandene stedse Js og Snee , og der er baade den Hoide frie Luft og Kulde som
dertil udfordres, ligesom paa visse sweitzerske, alpiskeog pyrenceiskeBierge, Pico ·d»i
Tenenifa, Cordtlleras og andre; dog feiler ikke, at jo ogsaa Biergeved See-·
siden, der ere lige opstigende og lige hele, sees sneetcellede:- derimod ere temmelig
hoie Bierge oven for Dalene dog 4 Maaneder uden Snee, da der i al denne Tid
er ikke saa besynderlig heedt, og den Varme som opstiger af Dalene bliver ikkun
liden, naar den kommer op over de vidtløftigeBiergez endog øverst inden iDalene
er det maadelig varmt fordi det er bredere, Biergene der imod oven paa 6, 8, ·10,
12 gange videre; Visse Sommere ere endog neden i Dalen lidet varme. J-Da-—
lene samles endog om Sommeren sterk Varme, allerhelst da Bjergene paa- de fleste
Steder kan bryde Varmen og reflectere den fra alle Sider. Foruden dette atSo-
len skinner varmt , og dens Straaler blive saa godt samlede i Dalene , maae man
og ansee Solens Skin i en Dal imellem Biergene altid som over Hovedet , »thi de
Straaler, som. ellers kastes paa Skiev, falder der lige, efterdi der ersaltid- Bakker
og Reisninger, som vende sig lige imod Solen hvor denend staaer. s Paa et ievnt
Land er allevegne varmest ved Middags· Tid og lidt derover ,» efterdi Straalerne
da falde mest lige paa Jorden, og siden gaae mere skievt hen, ligesom Solen mere
og mere dalerz men her, hvor Landet er ujevnt, ere altid Steder som Solens
Straaler kastes lige paa hvor den end staaer. Naar den staaer op om Morgenen
sindes dersLier og Bakker som helderlige derimod, og i saadanne merker man strax
en besynderlig Varine frem for-paa det Jerne. Der sindes da ikke allene jevne
Steder, men ogsaa de der helde uformerkt imod Senden ,- faa at Straalerne falde
lige saa lige derpaa, som naar man i Middags Tiden staaer paa den platte Jord
under Linieii. Af dette kommer det, at der er saa stor Forskiel i een og den samme
Dal paa Varmen, og at en Deel Steder ere koldere og ubeqnemmere end andre.
Den»Bakke som helder lidt mod Sonden og Sydost haver et stort Fortrin, thi der
kan opfanges de- varmeste Straaler. ; Er den af Naturen ikke for cor, maae den
bære modnere og bedre Frugten sDen Bakke som helder imod Nord, har lige faa
stor Uleilighed som den forste- Herlighed, thi denfaaer aldrig nogen Tid Solens
Straaler uden paaskev og langs ad Jordeli, saa at de aldrig der kan være saa
nyttige og give faa god Varme som i den anden Bakke, hvilket ogsaa Erfarenhed
har lrertAgermceud at give Agt paa. Ligesom nu Solens Straaler falde godt i
Oplandene ned imellem Bjergene, saa kiendes ogsaa og beholdes Varmen der me-
—get, efterdi de soln—ofteste havestille og godt Veire, thi larmer det end ved Soekan-
ten- rekker det dog ikke derop, og Fieldene skiule om det end var hoiti Luften.
Den Træk som- ellers findes i Dalen er helst stille om Sonimeren, allerhelstgxer
o aa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
