Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·cap» v1. Om det norlkesElemer 343
o aa aa den Tider stille neden for; iligemaade forsremmes og Varmen derved,
aksmag paa de fleste Steder meget sielden veed af Regn og deslige Veir om Som-
meren , hvorfore ogsaa Varmen er ikke alleneste i Luften, men ved det atLuften er
næste-i altid klar, kan- ogsaa Varmen daglig fornemmes, sormeres og yttresin
Kraft. · « » - -. - — »» - ,-
J Oplandet er ellers Sommerens Varme seer solelig paa en varm Dag;
thi en Steen som ligger paa Marken kan blive saa heed,,»at det kati svte naar man
med eie blot Fod træder paa deniog staacr· lidt derpaa; saa varme blive de dog al-
drig, at nmn kan brænde sig derpaa , saaat enten»Hudeli skulle snærpes,· eller dei;
iknllekomme Vandboble under. Som ostestekau Heden være utaalelig baade for
Quieget og Mennisker, thi Quaget kan·i denTid paa Dagen naar Vai·211c»· »-
sterkest ikke soge sin Fode,- men bister om, og enten staaer hvor der er kioligtVimd
eller ved Snee-Brædek1. Det skyer i den Tid de tykke Skove, ikke saa meget as Frygt
for Udyr, som for Fluer, som den første Aarsag til dets Bissenk thidet er den
Sted , som det har baaret as dem fra·fori·ge Aar , samme vil nd igiennem Hiiden,
og ved den Kildren givr dem«vilde. Med Rensdyr og andre haver det samme
Beskaffenhed De Mennisker som enten have tungt Arbeide-eller ere reisende, blive
ogsaa sær asmcegtige; ja Marke og Agre maatte nodvendigeii tage Skade, omman
ikke vidste med Vanding at komme dem tilHielp paa de-t-orresteSteder. Denne
Varme varer dog ikke ret længe, thi ret som det er paadet allervarmeste, begym
der det i en Hast at blive koldt, saa at hvor man i Augusti Maaned klagede over
Varmen , og var ferdig at gaae saa godt som nogen, der kan man allerede sidst i
September have havt lidt Snee og merket«Nattesrost. Denne Omskifkclsc ovsaa
godt som paa en Maiined at regne. Lige Beskaffenhed derimod har det om Vaa-
ren, thi hvor man i April ja vel May Maaned kan have kiort paa islagde Vande,
kan man sidst i May allerede see Marken gron, og Ageren at have ikndt smukt;
jci det som e—r..mest underligt, at hvor man ·14 Dage tilsorn har haotr mere end en
Alen dybt Snee, kan man 14 Dage derefter allerede have gront Græß., og scscch
smuk Sommer. "Saa at paa dette Sted gielder det visselig atman hsarsixigcn
Vaar, meii ikkun det eeneste Spriiig fra Vinteren over til Souuneren, saa at
der er ingen Ophold, eller , om man vil kalde det en Tilberedelse,’ i Naturen fra
Vinteren mod Soinmeren; men saa snart Jsen gaaer ud af Jorden ogSnch
gaaer bort, er allerede Græsset opskudt; saa at man maatte holde det soren Urt-
melighed, som»dog er en Sandhed, at hvor man et par Uger tillsorn.- har alleneseet
Snee, skal man et par Uger efter ikke allene see Gram, men ogsaa vel kundeplnkke
et Zlomster. Saa hastig( skeer Forandringen sra Kald til Varme og fra Varnic
til uld. -
Fmder man end Varmens her ien hoi Grad , er og Kulden ikke mindre.
Vandene som her legger, kan vel haveIs en Alen tyk og mer. Hvor Jorden
bliver blot- som paa en Bakke eller et Sted hvor Snee ei kan legge sig til Bestem-
dighed, der fryser det mere end halvanden Alen, ja ved sterk Kulde vel 2 Alen dybt
ned i Jorden. Velbemeldte Hr.Mag.sclii6-l1 har forsikkret, at han engang ved
at lade grave en Brotid fandt Js 8 Alen dybt iJordeti: Paa Stedet havde ligget
Mog
Kulden-
Is.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
